Procedure ved udskrivning og bortvisning

Procedure ved udskrivning og bortvisning af elever på Stevns Friskole

Skolens samarbejde med såvel forældre som elever er et bærende element for Stevns Friskole. Samtalen er en naturlig del af en skolens virke, som blandt andet skal understøtte elevernes demo­kratiske dannelse og forberede dem til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Det gælder også i vanskelige situationer, fx når skolen overvejer at udskrive eller bortvise en elev.

Det er meget indgribende for den enkelte elev, hvis skolen afbryder samarbejdet, og eleven må for­lade sin skole og klasse. Det er vigtigt, at skolen overvejer en mulig udskrivning grundigt og ind­drager alle relevante perspektiver. Ved at lytte til eleven viser skolen, at den tager eleven alvorligt.

Inddragelsen betyder, at elevens perspektiv og synspunkter bliver anerkendt og taget alvorligt. En ligeværdig og anerkendende inddragelse øger elevens forståelse for forholdene, også selvom en afgørelse ikke falder ud til elevens fordel. Men ved inddragelse sikres det, at både eleven og skolen kender hinandens holdninger og oplevelse af sagen.

Ved at inddrage eleven medvirker skolen ligeledes til at skabe demokratiske samfundsborgere. Dét at blive inddraget er med til at forberede eleven til at leve i et demokratisk samfund og til at udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og respekt for andre. Inddragelse er et udtryk for, at de­mokratisk dannelse er en del af skolens virke også ved udskrivning af elever.

Danmark tiltrådte i 1991 FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder (børnekon­ventionen). Blandt konventionens grundlæggende principper er artikel 3 om barnets tarv og artikel 12 om retten til at blive hørt. Efter FN’s børnekonvention artikel 3 skal barnets tarv komme i første række ved alle foranstaltninger vedrørende børn, altså personer under 18 år. Det følger af konventi­onens artikel 12, at et barn har ret til at give udtryk for sine egne synspunkter.

Barnet har krav på, at dets synspunkter indgår i grundlaget for beslutninger, der vedrører barnet. En udskrivning af eller bortvisning fra skolen er sådan en beslutning. Børnekonventionen giver ikke en elev krav på at gå på en fri skole. En fri skole kan beslutte at afbryde samarbejdet mellem skole og hjem ved at udskrive eller bortvise en elev, selv om forældrene og eleven ikke ønsker det.

Børnekonventionens krav om inddragelse betyder, at eleverne skal inddrages, og deres synspunkter skal indgå i grundlaget for skoleledelsens beslutning om at udskrive eller bortvise barnet.

Uddrag af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder Artikel 3:

  1. I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private in­stitutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende orga­ner, skal barnets tarv komme i første række.

Artikel 12:

  1. Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.

Det er i forhold til samspillet mellem børnekonventionens artikel 3 og 12 vigtigt at gøre sig klart, at der er tale om to grundlæggende principper i konventionen, der ikke er i modstrid med hinanden. Af artikel 3 følger, at barnets tarv kommer i første række, mens det i artikel 12 fastsættes, at barnet skal inddrages, hvilket netop er med til at sikre, at barnets tarv kommer i første række.

Det er endvidere vigtigt at gøre sig klart, at elever, især yngre elever, særligt skal beskyttes, men at det ikke betyder, at de ikke skal inddrages.

Inddragelse skal sikre, at elevens perspektiv og synspunkter faktisk får betydning for vurderingen af den konkrete sag. Det handler om, at skolen, inden der tages beslutning, har fået kendskab til ele­vens perspektiv og synspunkter. Det forudsætter ikke, at skolen er eller skal blive enig med eleven. Men processen vil være med til at tydeliggøre forskellen på voksenperspektivet og elevens per­spektiv, samtidig med at skolen viser, at elevens perspektiv og synspunkter betragtes som relevante og meningsfulde.

Processen ved overvejelser om udskrivning af en elev på baggrund af elevens forhold

Som første skridt i en udskrivningssag skal skolen sikre sig, at elev og forældre er klar over, at skolen ser et problem, der kan føre til en udskrivning. Proceduren er:

  • Forældrene inviteres skriftligt til en samtale med min. en uges varsel, hvor man går i dialog om det oplevede problem.
    • Hvis forældrene udebliver fra samtalen, fremsender skolen en skriftlig udtalelse, som beskriver problemet. Forældrene orienteres ligeledes om, at det kan føre til en ud­skrivning, hvis problemet fortsætter.
  • Forældrene og skolen laver en aftale om, hvordan problemet kan løses. Forældrene forbere­des på, at det kan føre til en udskrivning, hvis problemet ikke løses. Forældrene orienteres om, at eleven også vil blive inddraget, så elevens perspektiv og synspunkter kan indgå i pro­cessen.
  • Eleven inviteres skriftligt til en samtale med min. en uges varsel, hvor man går i dialog om det oplevede problem, og hvordan det kan løses. Eleven forberedes på, at det kan føre til en udskrivning, hvis problemet ikke løses.
    • Eleven har ret til en bisidder, hvis denne ønsker det, og forældrene kan uanset bar­nets alder frabede sig, at skolen afholder en samtale med en elev, der kan føre til en udskrivning eller bortvisning. Hvis forældrene ikke vil lade deres barn deltage i en samtale med skolen, eller hvis eleven udebliver, vedlægges der sagen en skriftlig udtalelse fra skolen, som beskriver elevens adfærd.
  • Skoleledelsen udarbejder et samlet referat af samtalerne, som udleveres til eleven (afhængig af dennes alder og modenhed) og forældre hurtigst muligt.
  • Hvis problemet fortsætter, skal skolen sikre, at forløbet får en ordentlig afslutning. Der skal som led heri sikres en dialog med både forældre og elev, så deres synspunkter er skolen be­kendt, inden der træffes en endelig beslutning.
  • Skolen inviterer forældrene til en anden samtale, hvor det i invitationen er klart, hvad der er baggrunden for samtalen, og at det kan ende med en udskrivning. Under denne samtale med forældrene drøftes rammerne for elevens inddragelse i forhold til en samtale, herunder om forældrene ønsker, at skolen har samtale med eleven uden deres tilstedeværelse eller slet ikke ønsker, at eleven deltager i samtalen. Over for forældrene redegøres der for, at eleven også vil blive inddraget og hørt, så elevens perspektiv og synspunkter indgår i skolens be­slutningsgrundlag. Hvis forældrene modsætter sig inddragelse ved samtale, så redegøres der gennem observationer (fx logbog) fra den daglige skolegang, hvordan skolen opfatter pro­blemet.
  • Eleven (og evt. en bisidder) inviteres til en samtale, hvor det i invitationen er klart, hvad der er baggrunden for samtalen, og at det kan ende med en udskrivning.
  • Skoleledelsen udarbejder et samlet referat af samtalerne, som udleveres til eleven (afhængig af dennes alder og modenhed) og forældre hurtigst muligt.
  • Herefter overvejer skoleledelsen nøje alle sagens oplysninger, inden den endelige afgørelse om udskrivningen skrives og sendes til forældrene. Skoleledelsen overvejer bl.a. om der er særlige omstændigheder, der gør, at udskrivningen skal udsættes. Herudover skal skolen i samarbejde med forældrene og bopælskommunen sørge for, at eleven kommer videre i ud­dannelsessystemet.
  • Eleven orienteres mundtligt om den afgørelse, der er sendt til forældrene.

Processen ved overvejelser om udskrivning af en elev på baggrund af forældrenes forhold

  • Hvis skolens overvejelser om udskrivning er begrundet i forældrenes forhold, er det særligt vigtigt, at skolen er opmærksom på, at eleven ikke kommer i en loyalitetskonflikt mellem skolen og forældrene eller mellem forældrene indbyrdes. Hvis en uenighed mellem forældre og skole antager en sådan karakter, at skolen finder, at den må afbryde samarbejdet med den konsekvens, at eleven ikke længere kan gå på skolen, er det skolens ansvar at sikre, at det sker på en ordentlig og hensynsfuld måde overfor eleven.
  • Skolen inviterer forældrene til en samtale med min. en uges varsel, hvor skolen orienterer for­ældrene om, at skolen overvejer at udskrive eleven, og at skolen nu vil orientere eleven om det for at forberede eleven med henblik på at inddrage elevens perspektiv og synspunk­ter i beslutningsgrundlaget. Det afklares under samtalen med forældrene, hvordan rammerne for elevens inddragelse skal foregå, herunder om forældrene ikke ønsker, at skolen har samtale med eleven uden deres tilstedeværelse eller slet ikke ønsker, at eleven deltager i samtalen.
    • Hvis forældrene modsætter sig inddragelse af eleven ved en samtale, så orienteres der om, at en skriftlig udtalelse omkring elevens skolegang vil indgå i det endelige beslutningsgrundlag.
  • Eleven (og evt. en bisidder) inviteres til en samtale med minimum en uges varsel, hvor sko­len redegør for sin oplevelse af situationen, og hvorfor situationen må have konsekvens for eleven i form af en udskrivning. Skolen lytter til elevens synspunkter, og skolen spørger ind til, om der er særlige hensyn i forbindelse med afslutningen af elevens skolegang på Stevns Friskole.
  • Skoleledelsen udarbejder et samlet referat af samtalerne, som udleveres til eleven (afhængig af dennes alder og modenhed) og forældre hurtigst muligt.
  • Herefter overvejer skoleledelsen nøje alle sagens oplysninger, inden den endelige afgørelse om udskrivningen skrives og sendes til forældrene. Skoleledelsen overvejer bl.a., om der er særlige omstændigheder, der gør, at udskrivningen skal udsættes. Herudover skal skolen i samarbejde med forældrene og Stevns Kommune sørge for, at eleven kommer videre i ud­dannelsessystemet.
  • Eleven orienteres mundtligt om den afgørelse, der er sendt til forældrene.

Processen ved udskrivning som følge af en bortvisning

Hvis der er tale om en bortvisning, vil der ikke altid have fundet en forudgående proces sted, og typisk vil der derfor ikke have været en første samtale som beskrevet i den proces, hvor det er ele­vens forhold, der er baggrund for en udskrivning. Der kan således i bortvisningssager eventuelt kun være tale om én samtale med eleven, hvor eleven høres om sine synspunkter, og hvor årsagen til bortvisningen forklares. Ved en bortvisning skal forløbet gennemføres hurtigt, typisk inden for et par dage. Særligt med hensyn til ældre elever kan de konkrete omstændigheder, der gør, at skolen overvejer en bortvisning, også indebære, at der ikke sker en forudgående orientering af forældrene, før eleven inddrages. Men der bør så vidt muligt tilstræbes at tilbyde et fælles møde.

Bortvisninger sker som udgangspunkt kun, hvis der er tale om alvorlige eller uacceptable omstæn­digheder. Det er samtidig vigtigt at understrege, at procedurer ikke kan være en fast manual for bortvisningssager, da der altid skal foretages en konkret, individuel vurdering i hver enkelt sag.

Afgørelsen sendes skriftligt til forældrene.

Rasmus Englund
Skoleleder
28. september 2017

Lån/leje af skolens lokaler

Klassearrangementer:
Forældre er altid velkomne til at låne klassens eget lokale og fællesrummet/køkken i den bygning lokalet er placeret.

Runde fødselsdage, konfirmationer m.v.:
Forældre, medarbejdere, og medlemmer af støttekredsen kan efter aftale med skoleleder leje fællesrum/køkken og enkelte klasselokaler til en pris á kr. 1.500,-.

Lokalet kan tidligst benyttes dagen før arrangement kl. 17.00 og skal afleveres i rengjort stand.

kontakt Frank Hansen pedel@stevnsfriskole.dk eller tlf.nr. 3027 3854 for lejeaftale, rundvisning, nøgleudlån og alarm.

Krise- og omsorgshandleplan for Stevns Friskole

Indholdsfortegnelse:

Forord
Formål
Kriseberedskabets sammensætning og procedure
Pludseligt dødsfald eller alvorlig tilskadekomst af elev
Når skolen mister – en elev
Specielle forhold ved selvmord
Hensynet til søskende
Når et barn mister – i nærmeste familie
Når skolen mister – en ansat
Når der i barnets hjem er skilsmisse, alvorlig sygdom, kaos o. lign.
Et par gode råd om den voksnes rolle ved børns sorg
Sorg – reaktioner
Litteratur og materialer
Nyttige telefonnumre

Forord

Hvert år mister 4000 børn en af deres forældre, og 700 børn under 18 år dør. Af Danmarks 1,1 million børn under 18 år lever 350 000 adskilt fra den ene eller begge forældre – typisk på grund af skilsmisse.

Derfor finder vi det nødvendigt at være i besiddelse af en handleplan for, hvordan man kan etablere et fælles grundlag for vores møde med børn i sorg.

Mange voksne er ikke parate til at forholde sig til den sorg, de møder hos børn, som har lidt et tab. I afmagt vælges ofte den eneste løsning, som ikke duer – nemlig at lade som ingenting. Vi skal derimod inddrage dem, for den eneste beskyttelse, de har i den slags situationer, er netop fællesskabet med os.

Oftest er den ramte familie da også glad for henvendelser og støtte fra skolen. Det er helbredende at få lov at tale med andre om noget, der fylder så meget!

En anden side af det kan være at børn og unge, der oplever svære livssituationer, langt fra altid har mulighed for at finde den hjælp, de har behov for inden for hjemmets fire vægge. Det behøver ikke at være pga. sociale vanskeligheder, men ene og alene fordi forældrene selv kan være knuget af sorg.
Vi har derfor som voksne et stort ansvar for, at børn ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation. Tages der ikke vare på problemet, dukker det op med langt større kraft senere.
Skolen fylder en stor del af børns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage dem gennem kriser. Danmark har faktisk Europarekord i antal timer, børnene er placeret uden for hjemmet – derfor er det vigtigt, at vi tager denne opgave meget alvorligt.
Det er meget væsentligt at huske på, at det ikke fordrer specialviden at hjælpe et menneske i sorg, men det kræver nærvær og medmenneskelighed!

Formålet med handleplanen

Vi mener, at planen bør være en forpligtelse – en aftale alle skal følge i en krisesituation – selv om det kan være meget vanskeligt. Vi må ikke give efter for berøringsangsten.

Forudsætningen for at kunne yde en god hjælp til barnet er, at man erkender sin afmagtsfølelse og står sammen om det bl.a. ved at støtte hinanden kollegialt og få hjælp af ledelse og ressourcepersoner.

Man skal gøre sig klart, at der ikke er to situationer, der er ens, og der skal handles forskelligt fra situation til situation.

Formålet er:
– at få relevante informationer ud til relevante personer.
– at undgå kaos og misinformationer.
– at støtte pårørende og skolens elever og personale.

Kriseberedskabet består af:

1. En repræsentant fra ledelsen
2. Psykolog fra familieafdelingen (PPR)
3. To medarbejderrepræsentanter, der vælges på et personalemøde
3 a. Procedure i en krise:
1. Ledelsen kontaktes omgående (evt. privat) ved elevers eller ansattes død.
2. Ledelsen indkalder kriseberedskabet til hastemøde. Indtræffer hændelsen i en skoleferie, deltager de medlemmer, der kan kontaktes. Alternativt iværksættes en handleplan af ledelsen i samarbejde med PPR
3. På mødet i kriseberedskabet fastlægges en strategi i forhold til:
Børn, forældre, personale, eksterne samarbejdspartnere (PPR, SSF, politi) samt for
information til lokalsamfundet
4. En repræsentant for kriseberedskabet tilknyttes hændelsens primærpersoner: Denne kontaktperson kan til enhver tid indkalde beredskabet for at tilpasse, ændre eller evaluerer et forløb. Kontaktpersonen er opmærksom på opfølgning
5. Afhængigt af hændelsens karakter følges omstående handleplaner

Pludseligt dødsfald eller alvorlig tilskadekomst af elever

1. Førstehjælp.
2. Ambulance og politi tilkaldes
3. Skoleleder og øvrige ansatte informeres
4. Læreren bliver hos barnet
5. Ledelsen samler kriseberedskabet
6. Kriseberedskabet iværksætter handleplan:

A. Kriseberedskabet kontakter:

a) Familien – om ulykken (ved dødsfald skal tilladelse gives af politiet), om skolens videre planer.
b) Alle lærere (også lærere som evt. ikke har været på skolen mens lykken/dødsfaldet skete) om fakta vedr. hændelsen, om støttetiltag, om planer for fortsat aktivitet samt evt. om tiltag over for medier
c) Klassen
d) Bestyrelsesformanden
e) SFO

B. Kriseberedskabet vurderer hændelsens umiddelbare indvirkning på elever, skolens personale og andre elever og lærere med behov for særskilt opfølgning og hjælp – og vurderer behov for ekstern krisehjælp

C. Kriseberedskabet laver plan for:
a) Støtte i klasseværelset
b) Støtte til involverede lærere (drøftelse af det, der er sket)

D. Kriseberedskabet sørger for:
a) Skriftlig information hjem til samtlige elever
b) Beskyttelse af elever og lærere, hvis medierne kommer til stede.

E. Sørger for at:
• ingen børn, der har været vidne til eller er berørt af en alvorlig krisesituation sendes hjem, før ledelsen/kriseberedskabet har vurderet, at det er forsvarligt.
• ingen kriseramte børn sendes hjem, før forældre er kontaktet.
• beslutte – i samarbejde med ledelsen – hvem der informeres.
• hvis en krisesituation opstår på lejrskoler/ekskursioner handler personalet pr. konduite.
• skolens kontor kontaktes hurtigst muligt. Man bør altid medbringe mobiltelefon.
• følge op de næste dage:

o Begynd med en evaluering af foregående dag og gennemgå dagens aktiviteter.
o Personalet informeres løbende af ledelsen.

Når skolen mister – en elev

Alt efter hvem der modtager beskeden først kontakter ledelse og klasselærer hinanden.

Ledelsens/kriseberedskabets opgave:

o at udarbejde en orienterende skrivelse til klassens forældre. Forældre skal have samme oplysninger, som deres børn har fået. Understreg vigtigheden af, at de som forældre tager snakken med børnene – det nytter ikke at sige, at mor og far ikke vil dø. Tal hellere med dem om, hvor de kunne bo, hvis det utænkelige skete
o at udarbejde en orienterende skrivelse til samtlige hjem på skolen. Den uddeles umiddelbart efter en ceremoni for hele skolen.
o At friholde klasselæreren samt en anden tæt knyttet voksen til at være i klassen resten af dagen.
o At kalde lærerne sammen i førstkommende frikvarter for en orientering. Lærerne kan herefter orientere sine egne klasser. Vær opmærksom på, at der kan være voldsomme reaktioner pga. tætte relationer til søskende i andre klasser – eller andre skoler i kommunen.
o At træffe foranstaltninger i klasser, der kan være tæt forbundne med afdøde. Her kan det være nødvendigt at lave en klasselærerordning for resten af dagen.
o At træffe aftale med pedel/servicemedarbejder om, hvorledes proceduren for flagningen skal være.
o At orientere sundhedsplejerske, tandlæge m.fl., så disse instanser ikke sender rutineindkaldelse til hjemmet.

Klasselærerens opgaver i prioriteret rækkefølge:

skolen:

– at informere klassens øvrige lærere
– at informere fritidshjem, klub

Hjemmet – umiddelbart efter meddelelsen:

o kontakte hjemmet for at få afklaret, hvad der er sket. Her aftales, hvad der skal siges i klassen
o finde ud af hvad skolen kan være behjælpelig med
o der sendes blomster til hjemmet

Hjemmet – aftale vedr. de følgende dage:

o besøge hjemmet
o det aftales med familien om den ønsker, at skolen og klassen med forældre må deltage i begravelsen. Hvis forældrene er positive over for dette deltager mindst klasselæreren og en repræsentant fra ledelsen. Klasselæreren opfordrer forældrene i klassen til at deltage sammen med deres barn
o at spørge de pårørende om de vil komme i klassen og tale om, hvad der er sket. Her vises billeder. Husk at åbenhed er det bedste for alle parter – også selv om det gør ondt

I klassen – umiddelbart efter meddelelsen:

o Her vil det godt at være mindst 2 nært knyttede til klassen. Disse voksne bliver sammen med klassen hele dagen. Sæt bordene tæt sammen til et stort bord. Få evt. en præst til at komme og fortælle, hvad der sker når nogen dør, og hvordan begravelsen foregår.
o Der tales med eleverne i klassen. De skal have mulighed for at stille spørgsmål: Hvad skete der? Hvor, hvornår, hvordan skete det? Vær opmærksom på, at dødsfaldet trækker følelser og tanker fra tidligere hændelser frem. Tal også om dem.
o eleverne kan være med til at foreslå, hvad de skal gøre i anledning af dødsfaldet.

Eksempler:
Lave en lille ceremoni i klassen, hvor der tændes lys og lægges blomster på elevens plads. Buketten kan sættes sammen af blomster i elevens yndlingsfarve, og der kan være en for hvert år. Der synges en sang. Eleverne kan tegne en tegning hver, som efter aftale med familien kan lægges i kisten. Der er ingen, der skal se tegningen
Man kan i samtalen i klassen mindes eleven ved at prøve at huske hændelser fra skoleforløbet. Sådan en samtale kan løsne op og midt i sorgen give anledning til smil og latter
Nogle elever vil måske helst hjem og være sammen med deres forældre. I så tilfælde kontaktes forældrene for en aftale.

I klassen – de følgende dage:

o Man følger aftalen, der er indgået med hjemmet
o Efter begravelsen besøger klassen gravstedet – der lægges en blomst fra klassen
o Der tales med klassen om død, sorg og sorgreaktioner, liv og livsmod
o Eleverne bør have mulighed for at stille spørgsmål i tiden efter. Der kan være reaktioner i mange år. Her skal lærerne være lydhøre, men også gerne selv opfordre til samtaler
o Der kan blive brug for professionel assistance fra fx psykolog
o Mindre arbejdsmængde og speciel hjælp bør tilbydes. Der er sandsynligvis tale om nedsat koncentrationsniveau.

Ceremoni for hele skolen på dagen for meddelelsen:

Kriseberedskabet vurderer, hvorvidt en del af eller alle skolens elever kaldes i festsalen, hvor skolelederen holder en tale – 2 minutters stilhed
Herefter går flaget på halv stang under overværelse af alle skolens elever og samlede personale.
Alle elever, der har deltaget, får en seddel med hjem til forældrene med opfordring til at tale videre med deres børn.
Eleverne går i klasserne.

Begravelsen/bisættelsen:

Her deltager mindst klasselæreren og 1 repræsentant fra ledelsen. Der sendes blomster fra såvel skole som klasse. Fra klassen kan eleverne selv have lavet et bånd med alle deres navne (hvidt bånd med guld og sølv).
Eleverne bør deltage med deres forældre. Her er det vigtigt, at der er en voksen til hvert barn.

Efterfølgende:

Tal efterfølgende om begravelsen, også med de elever, der ikke deltog: Hvad sang I? Hvad skete der? Hvem var med? Hvad sagde præsten?
Det er vigtigt at mindes afdøde og markere fødselsdage fremover efter aftale med klassens elever.
Gravstedet besøges af klassen.
Kan klasselæreren ikke være til stede, skal en anden person, der er nært knyttet til klassen udføre ovenstående opgaver.
Sker dødsfaldet i en ferie gennemføres det, der er muligt af proceduren.

Specielle forhold ved selvmord:

Hvis en ung eller et barn har begået selvmord, formindskes faren for, at venner vil gøre det samme, hvis dødsfaldet tages op og gennemarbejdes i skolen.
Skolens opgave bliver her at hjælpe venner og kammerater til at tolerere den smerte, der er skabt uden at vælge lette løsninger på det, der er sket. Det er vigtigt, at specialister tilknyttes hurtigt med henblik på¨rådgivning og vejledning af elever såvel som lærere.

Hensynet til søskende:

1. Søskendes klassekammerater bør ringe eller tage hjem til den ramte familie, ellers bliver det sværere at starte i skolen igen.
2. Klasselæreren til afdøde bør tale med evt. søskende.
3. Klasselæreren bør fortælle, at det er vigtigt at vise, at man ved, hvad der er sket, og at man ved, at det gør ondt.
4. Der bør vises omsorg og åbenhed.
5. Afdødes forældre kunne også komme her og fortælle om forløbet. Der kan vises billeder.
o Det er til gengæld også vigtigt, at man ikke overdriver, så søskende føler sig stemplede “som dem, der har mistet storesøster” i resten af deres skoletid.
o Lærerne bør komme med tilbagemeldinger til forældrene om, hvordan det går i skolen – socialt, fagligt og psykisk.
o Der bør være repræsentanter fra søskendes klasser ved begravelsen.

Når et barn mister – i nærmeste familie:

Alt efter hvem der modtager beskeden først kontakter ledelse og klasselærer hinanden.
Ledelsens/kriseberedskabets opgave:
o At sikre, at der udarbejdes en orienterende skrivelse til klassens forældre
o At orientere sundhedsplejerske, tandlæge og PPR.
o At udpege en person, der kan påtage sig nedenstående opgave, hvis klasselæreren ikke er til stede.

Klasselærerens opgaver i prioriteret rækkefølge:

På skolen:

o At informere klassens øvrige lærere og SFO

Hjemmet – umiddelbart efter meddelelsen:

o Kontakte elevens hjem for at få afklaret, hvad der er sket. Her aftales, hvad der skal siges i klassen – aftalen skal konfirmeres af barnet.
o Der sendes en hilsen – evt. blomster.

Hjemmet – aftale vedr. de følgende dage:

o Kontakte de pårørende og foreslå besøg for at planlægge, hvordan man bedst kommer igennem den næste tid på skolen. Det kan være godt for hjemmet at vide, at skolen prøver at hjælpe deres barn i sorgen.
o Evt. spørge de pårørende om de vil komme i klassen og tale om, hvad der er sket. Her kan vises billeder. Jo mere åbenhed jo bedre er det for alle parter.
o Det skal aftales med familien om den ønsker, at klassens forældre og elever kommer med til begravelsen.

I klassen – umiddelbart efter meddelelsen:

o Der orienteres ifølge aftale med hjemmet – eleverne skal have lejlighed til at stille spørgsmål.
o Der tales med klassekammeraterne om, hvorledes de skal forholde sig (fx tage initiativ til at tale om det der er sket, når den ramte elev er tilbage i klassen, eller man kan aftale at spørge den ramte elev, hvornår han/hun er parat til at tale om hændelsen).
o Der tales med klassen om død, sorg og sorgreaktioner. Læreren bør forberede de andre elever på, at han/hun er anderledes og ikke er den samme umiddelbart efter dødsfaldet. Man kan her tage udgangspunkt i elevernes egne erfaringer. De elever, der har mistet kæledyr, kan rejse sig, de elever, der er flyttet fra et sted, de var glade for, til et sted hvor de var mindre lykkelige, kan rejse sig, de der har mistet en bedsteforælder, kan rejse sig, hvem har haft en ven, der svigtede, hvem bor alene med mor eller far………Til sidst er der ingen, der sidder ned – alle har sandsynligvis prøvet en form for tab.
o Klassekammeraterne kan enten skrive eller tegne til den sørgende elev og/eller dennes familie.

I klassen – de følgende dage:

o Man følger aftalen, der er indgået med hjemmet.
o Efter begravelsen besøger klassen gravstedet – der lægges en blomst.
o Vær opmærksom på den ramte elev – hvis eleven ikke vil tale om hændelsen, kan der være brug for øjeblikkelig professionel hjælp. Tag stilling til hvad der kan gøres for at hjælpe barnet gennem sorgen. Vær opmærksom på, at der kan komme sene reaktioner på det skete.
o Klasselæreren eller en anden teamlærer kan have enesamtaler med eleven. Her er det vigtigt at huske at være en god lytter. Det er ikke nok at sige: “Du kan bare sige til, hvis du har brug for at tale med mig” – ofte skal den voksne tage initiativet. Læreren har her et stort ansvar. Sker dødsfaldet i en ferie gennemføres det, der er muligt af proceduren.

Når skolen mister – en ansat

Når en ansat pludselig dør eller dør efter længere tids fravær, følges den del af nedenstående, som passer ind i forhold til afdødes arbejdsområde.

Ledelsens/kriseberedskabets opgave:

o At sørge for den nødvendige kontakt til andre medarbejdere for at komme frem til, hvad der skal iværksættes.
o At tage kontakt til afdødes familie.
o At orientere familien om, hvad skolen vil gøre som følge af dødsfaldet.
o At give de efterladte mulighed for at komme frem med, hvad de forventer af skolen i denne situation.
o At sende/overbringe en hilsen fra skolen til de efterladte.
o At udarbejde en orienterende skrivelse til berørte klasser.
o At kontakte den relevante fagforening mhp økonomiske forhold m.v..

Ledelsen/kriseberedskabet orienterer de ansatte:

1. Ledelsen kontakter alle og får samlet de ansatte ved skolen til et kort møde evt. før skolestart.
2. Ledelsen informerer om, hvordan skolen vil forholde sig.
3. De ansatte, der ikke formår at gennemføre skoledagen, fritages fra dette. Slå evt. flere klasser sammen.

Flagning:

Skolen flager på halv stang på dødsdagen og der flages på begravelsesdagen.

Ceremoni for hele skolen på dagen for meddelelsen :

Alle kaldes i festsalen, hvor skolelederen holder en tale – 2 minutters stilhed. Herefter går flaget på halv stang under overværelse af alle skolens elever og samlede personale. Eleverne går i klasserne, hvor der uddeles en orienterende skrivelse til forældrene.

Begravelsen:
Her deltager mindst 1 repræsentant fra ledelsen. De lærere, som ønsker at deltage, bør fritages fra undervisning i de berørte lektioner. Berørte klasser, som ønsker at deltage i begravelsen, bør aftale det med klasselæreren, som undersøger om det harmonerer med de pårørendes ønsker. Hvis døden indtræffer pludseligt og uventet, bør et møde arrangeres, hvor lærerkolleger kan tale ud om det, der er sket. En psykolog leder samværet.
Det er vigtigt at genetablere de daglige rutiner så hurtigt som muligt. En ny lærer ansættes hurtigst muligt, så for mange skiftende vikarer undgås. Den nye lærer informeres grundigt om, hvordan eleverne blev berørt og om, hvilke elever, der blev mest berørt.
Sker dødsfaldet i en ferie, gennemføres det, der er muligt af proceduren.

Når der i barnets hjem er alvorlig sygdom, kaos, skilsmisse o. lign.

I Hvis en ansat på skolen får viden om voldsomme ændringer i familieforhold skal klasselæreren kontakte hjemmet for et møde.
I ovenstående tilfælde informerer klasselæreren klassens øvrige lærere og ledelsen.
Sådanne situationer kræver en meget følsom håndtering ofte først efter, at der er etableret tillid mellem læreren og eleven.
Det er vigtigt, at vi som lærere finder ud af:

1. Hvilken støtte barnet kan regne med hjemme.
2. Om klassen bør involveres/hvad skal der siges?
3. Om eleven har gode venner, der kan støtte.
4. Om de sociale myndigheder bør kontaktes.

Et par gode råd om den voksnes rolle ved børns sorg:

Lyt! Accepter spørgsmål og samtale om hændelsen. Se på billeder! Accepter hændelsesrelateret leg. Sænk midlertidigt kravene til skolepræstationerne. Stil gode spørgsmål. Fortæl at det er tilladt at græde, for sorg gør ondt. Ingen kan sætte plaster på det sår, man har fået, selv om det er det man allerhelst ville. Tilstræb at hjælpen præges af omsorg og forståelse. Hold forklaringerne enkle.
Fortæl hvad, der er sket og hvornår.
Fortæl, hvad der vil ske fremover. Brug ritualer som blomster og lys samt brevskrivning. Her fastholdes tanker og følelser adskilles.
Brevskrivning til den afdøde.

Undlad at:

Trøste, give svar og komme med fraser som ”Tiden læger alle sår”, ”Det kunne have været værre”, ”Det var det bedste for ham/hende”.
Skjule dine egne følelser.
Beskyt eleverne mod: Pågående presse og overaktive hjælpere!
Du skal vide at nogle børn: Lukker sig inde, føler vrede, er opmærksomhedskrævende, tynges af stærk skyldfølelse – udviser en kombination af ovenstående.

Lad børnene vide at:
Det er normalt at reagere, at det er smertefuldt, men nødvendigt at arbejde sig gennem sine følelser.

Sorg–reaktioner:

Kan være angst, stærke minder, søvnforstyrrelser, ændret forhold til mad, koncentrationsproblemer, konflikter med omgivelserne, tristhed, længsel og savn, vrede og opmærksomhedskrævende adfærd, skyld, selvbebrejdelse og skam, skolevanskeligheder, fysiske gener (mavepine, hovedpine o.l.), regressiv adfærd, social tilbagetrækning, fantasier/fabuleren, personlighedsforandringer, fremtidspessimisme, spekulationer over årsag og mening, vækst og modning.

Litteratur og materialer

Andersen, Knud Erik: Døden
Dyregrov, Atle: Sorg hos børn
Dyregrov, Atle: Børn og traumer
Finger, Gertraud: Børns sorg. (Forfatteren viser, hvordan børn og unge bearbejder sorg, og hvordan man kan hjælpe dem med det. Henvender sig til professionelle og pårørende til børn i sorg).
Grønbeck, Christine og Holm, Klavs: Når børn mister (fra Børns vilkår)
Jacobsen, Anne: Kan man dø om natten?
Jacobsen, Anne: Børn og sorg
Jacobsen, Anne: Alting har sin tid
Schwartz-Hansen, Anni: Jeg savner dig. (Om sorgarbejde blandt unge, der har mistet mor eller far. Bygger på 89 unges erfaringer)

Børnebøger:

Brandt, Hanne: Den blå cykel
Fløe, Jeanne: Farvel mormor (Fotografisk billedbog)
Gydal, Monica: Sådan var det da Oles far døde
Justesen, Hanne: Rasmus og himlen (God oplæsningsbog for mindre børn)
Kaldhot, Mariet: Farvel Rune (Sara og Rune leger ved søen. Rune drukner. Smuk billedbog)
Leth, Wivi: Engle græder ikke
Lilmoes, Anne: Anna og Engel (12 årige Anna erkender, at hun skal dø. Vi følger hende de sidste 7 dag og nætter. Skrevet for børn, der er bange for at dø)
30.17 Når dinosaurer dør – en vejledning til familier i forandring (Alle dødens aspekter. At personerne er dinosaurer giver en distance til emnet, så det ikke bliver for følelsesladet. God samtalebog for børn).
Nyttige telefonnumre:

Sognepræst Eigil Andreasen, tlf. 56 50 62 03, E-mailadr.: ean(at)km.dk
Familierådgivningen i Stevns Kommune: 56 57 57 57.

Kontakt

Stevns Friskole
Vemmetoftevej 6
4673 Rødvig, Stevns

 

Kontor : tlf : 5650 6870

 

Rasmus Englund, Leder Rasmus Englund Skoleleder

Heidi Ossipoff, Viceleder Heidi Ossipoff Viceleder

Lone Tipsmark, Sekretær Lone Tipsmark Sekretær

Tina Davidsen Sfoleder

Kontortider
Mandag 8.00- 14.00
Tirsdag 8.00- 14.00
Onsdag 8.00- 14.00
Torsdag 8.00- 14.00
Fredag 8.00- 12.00

Skoleleder og Viceleder træffes dagligt – 8.00 – 14.00, fredag indtil 12.00. Eller via mail.

Spørgsmål og hjælp angående intra, kontakt Michael på : it@stevnsfriskole.dk

Skolens Pedel : pedel@stevnsfriskole.dk

Sælgere modtages kun efter aftale

Målsætning for SFO

Mål og ind holdsbeskrivelse for SFO pr. 1. August 2009.
Samarbejde i personalegruppen.
Samarbejde mellem skole og SFO.
Forståelse af børn i vanskeligheder.
Sproglig opmærksomhed.
Evaluering af SFOens pædagogiske arbejde.
Digitale medier.
Læringsstile.
Lektiestøtte.
Årsplan.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO pr. 1. August 2009.

 

I SFOen arbejdes der på at give børnene en alsidig udvikling igennem:

A: socialisering, B: leg og C: aktiviteter.

A: God omgangstone, hensyntagen til hinanden og moppefri dagligdag, er en forudsætning for en tryg og udviklende hverdag

B: Legen styrker fællesskabet, medbestemmelsen og indflydelsen på den frie leg. Samtidig udvikles kreativiteten og der skabes sproglig kunnen.

C: Vi arbejder med planlagte aktiviteter, der tilgodeser børnenes forskellige alder og udviklingstrin. Vi arbejder på at styrke børnenes fin- og grovmotoriske evner og kunnen.

Samarbejde mellem skole og SFO

På ugentlige lærermøder drøfter vi klassernes/elevernes udvikling, og de nære relationer til SFO’en.

I SFO’en arbejder vi mere ud fra selvbestemmelse/selvforvaltning og udvikling af børnenes personlige og sociale kompetencer.

Ved akut opståede problemer, afholdes der møde mellem lærere og pædagoger for at finde en løsningsmodel.
Forældresamarbejde i SFO’en

I SFO’en har vi to årlige møder med forældrene. Derudover har vi daglig kontakt med forældre. I tilfælde af konflikter etc., er vi altid klar til samtaler eller møder.

Samarbejde i personalegruppen

Samarbejdet i SFO foregår gennem møder og gennem direkte kommunikation i dagligdagen. Vi bruger hinanden som coach, via vores uddannelse, erfaring og viden. Igennem vores kreativitet supplerer vi hinanden hvis der er behov

Hver mandag afholdes der læremøde, hvor SFO er repræsenteret. Der er desuden fastlagt to lærer/SFO møder om året, specielt beregnet på indskolingsproblemer. Hvis der i øvrigt er behov for det kan der arrangeres ekstra møder.

Forståelse af børn i vanskeligheder

Observationer

Observationer af børnene er en del af dagligdagen og et redskab til at afdække problemer og uhensigtsmæssig adfærd.

Igennem aktiv lytning og samtale mellem børn, forældre og pædagoger kan problemer oftest opdages. Eventuelt kan skoleleder, klasselærer og familiecentret inddrages.

SFO’en har udfærdiget retningsliner/regler, for at beskrive hvilke værdier og holdninger der lægges vægt på, for at opnå et godt socialt samvær.

 

Reglement i SFO

  • Vi skal ha’ det sjovt!
  • Husk at sige goddag og farvel
  • Vi bruger ikke bandeord
  • Hvis der er problemer – find en voksen
  • Vi hjælper hinanden
  • Man må ikke drille eller moppe
  • Man må ikke forlade skolen uden en voksen
  • Ryd op efter dig selv
  • Minus slik og legetøj i SFO
  • Ingen mobiler i SFO

Skolen har i forvejen lavet en anti-moppeplan. Vi opdrager til selvforvaltning, – der stilles krav til både personalet og det enkelte barn. Selvforvaltning udløser anerkendelse til gruppe- og enkeltpræstationer

Sproglig opmærksomhed.

Igennem aktiviteter som dukketeater, fortælling, computerspil mv., og i samspil med voksne styrkes børnenes sprog.

Ved sprogvanskeligheder udformes der handleplaner i samarbejde med lærere, forældre og talepædagoger.

Evaluering af SFOens pædagogiske arbejde

Udfra planlagte aktiviteter, temaer og emner, evaluerer vi hvordan forløbet er gået.

A: Var aktiviteten god nok?

B: Var den for svær?

C: Fik vi alle målgrupperne med?   (0. – til 3. Klasse)

D: Skal der ske ændringer i aktiviteten.

Digitale medier

Lærere og pædagoger i hele skolen, har gennem forsøg, samtaler og forældremøder, lagt en strategi for anvendelse af digitale midler.  I SFO skal telefoner være slukket og ligge i skoletasken, for ikke at forstyrre leg og personligt samvær.

Ved brug af computere til spil og leg, er det ikke tilladt at anvende chatsider.

Endvidere er computere først tilgængelige fra 2. Klasse i SFO.

Læringsstile

For at tilgodese børnenes behov for individuel læring under leg og spil, er mulighederne for aktiviteterne vidt forskellige.

Vi vægter auditive, visuelle, taktile og kinæstetiske udfoldelser lige højt, og skaber mulighed for at tilfredsstille de enkeltes behov for udfoldelse.

Lektiestøtte

Hvis et barn har behov for lektiestøtte, er der i skolen tilknyttet lektiecafe. Er der yderligere behov for hjælp aftales der med forældre og SFO, hvordan hjælpen kan udformes igennem leg og spil.

 

Årsplan:

SFO

Gimle er navnet på skolens fritidsordning, der er en del af skolens liv.
Her gælder således de samme normer, holdninger og samarbejdsformer som i den øvrige skole. Det er målet, at give barnet trygge rammer og inspiration til at være kreativ i både leg og forskellige aktiviteter. Der kan foregå mange ting i årets løb. F.eks..sociale lege, sanglege, teater og udendørs lege på byggelegeplads, boldspil, fri leg og plads til at være sig selv. Der gives tilbud om træsløjd, sy, strikke, lære om den natur, som skolen ligger midt i. Høre eventyr, tegne og male, bage og spise sundt m.m.

Fritids-/pasningsordning for børnene er fra bh.kl. – 3. klasse.
Ordningen er åben fra kl. 6.30 – 8.20 og igen fra kl. 12.00 – 17.00 (fredag lukkes kl. 16.00)

SFO’en har åbent alle dage undtagen:
Hele juli måned, dagene fra og med 24. december til og med nytår samt dagen efter Kr. Himmelfart og mandag til onsdag inden påske.

Forældrebetaling p.t.: kr.804.00 i 11 mdr. (juli md. lukket)

Skole og hjem samarbejde

Samarbejdet mellem skole og hjem er skolens bærende fundament.
Har man som forældre valgt Stevns friskole, har man valgt at medvirke og deltage i skolens liv og herigennem tage et forpligtende medansvar for hele skolens virksomhed.

Samarbejdet mellem skole og hjem skal sikre, at der skabes et trygt miljø, som kan danne grobund for en levende undervisning.
Det er derfor vigtigt, at skole og hjem er enige om de retningslinjer og husregler, der skal bestemme skolens dagligdag.
Og det er vigtigt, at forældrene drager omsorg for, at deres børn kommer velforberedte og velmotiverede i skole.
Forældrenes medlevende “ja” til skolen, er en væsentlig del af barnets motivation.

Såfremt en elev ikke vil lære at fungere i skolefællesskabet, kan det i yderste konsekvens blive nødvendigt at udmelde eleven.

Skolens historie

Stevns Friskole blev oprettet i 1977 af forældre, der ønskede at skabe en grundtvig-koldsk friskole, hvor de selv skulle bære ansvaret for deres børns skolegang.
Undervisningen skulle særlig vægte fortælling, historie, musik og sang samt morgensang med “fadervor”.
Denne linje har skolen siden søgt at videreudvikle.

Mobning og konfliktløsning

Stevns Friskoles mobbepolitik

”Stevns Friskole er et fællesskab, hvor skole og hjem arbejder tæt sammen for at skabe et undervisningsmiljø, hvor der hersker en god tone, og hvor eleverne selv lærer at fungere som en del af det forpligtende fællesskab. Vi sigter mod at skabe et trygt og inspirerende undervisningsmiljø. ”

Dette uddrag fra vores hjemmeside er målsætning for, hvad vi mener, et godt læringsmiljø er. Denne målsætning er i tråd med, hvad ministeren for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Thrane Nørby, har tænkt, da hun tog initiativ til at udarbejde en fælles aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

”Alle børn og unge har ret til at være en del af et positiv læringsfællesskab – ingen skal opleve mobning”(Ellen Thrane Nørby)

 

Definition af mobning

En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagende gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer. (Helle Høiby – ikke mere mobning)

Mobning er et gruppefænomen, som ikke udelukkende kan hægtes op på enkeltindividet. (Alle for en mod mobning)

 

Fælles forebyggende arbejde mod mobning:

 

 Lærere, pædagoger og ledelse

  1. Lærere, pædagoger og ledelse drøfter med jævne mellemrum børnenes trivsel. I denne forbindelse er det vigtigt at have en fælles forståelse af, hvad det forpligtende fællesskab indebærer.
  2. Lærere og pædagoger drøfter med jævne mellemrum på team-møder den enkelte klasses trivsel og dennes kultur.
  3. Der kan søges råd og vejledning på Distriktsmøder og hos skolens AKT – lærer.
  4. Der skal afholdes elevsamtaler efter behov, dog min. 2 gange om året (inden skole/hjem-samtalerne og forældremøder).
  5. Klassens-tid-timerne kan bl.a. bruges til at tale med eleverne om klassens trivsel.
  6. Skolens elevråd, som består af repræsentanter fra alle klassetrin, skal have indsigt i og mulighed for at debattere skolens mobbepolitik.
  7. Skolens ledelse indgår i det vigtige samarbejde med pædagoger, lærere, forældre og elever om at stoppe mobning hurtigt og effektivt. 

 

Hjemmet

  1. Tal ikke dårligt om de andre børn eller deres forældre – vær gode rollemodeller for jeres børn.
  2. Støt jeres børn i at have mange forskellige bekendtskaber.
  3. Tal med jeres børn om kammerater i klassen. Vær opmærksom på, om der er nogle børn, der bevidst/ubevidst fravælges.
  4. Børnefødselsdage må ikke være en fest, hvor nogle bliver udelukket fra fællesskabet.
  5. Vær altid lydhør, hvis andre forældre kontakter dig omkring børnekonflikter.
  6. Se vores skole, SFO og Klub som et fællesskab, hvor alle har ansvar for den gode trivsel.

Elever

  1. Det er vigtigt at kontakte en voksen på skolen, SFO eller Klub, hvis du oplever at blive mobbet.
  2. Det er ligeledes vigtigt at fortælle det til dine forældre.
  3. Du skal sige fra overfor mobning, du skal være med til, at der på vores skole er en god trivsel.
  4. Vær en god kammerat, hvis du oplever, at der er nogen i din klasse eller på skolen, der bliver mobbet. Det er vigtigt, at du taler med en voksen om det, så du er med til at stoppe mobning.

Bestyrelse

  1. Bestyrelsen er med til at skabe et uformelt forældresamarbejde, og i samarbejde med lærere, pædagoger og ledelse have fokus på at inddrage alle familier i fællesskabet.
  2. Bestyrelsen skal, med grundlag i bl.a. undervisningsmiljøvurderingen, løbende have fokus på vores mobbepolitik.

 

Digital mobning.

Lærere, pædagoger og forældre skal være opmærksomme på at mobning også kan foregå digitalt.

”Hver 4.skoleelev har haft ”brutale” chatoplevelser, og nogle af disse oplevelser har været med skolekammerater som afsender.” (Antimobbekonsulenter Henriksen og Rabøl Hansen)

Som en del af arbejdet med klassens trivsel undervises eleverne bl.a. i brugen af de sociale medier, hvad er god og dårlig kommunikation.

 

Handleplan for mobning

Når konflikten opstår, er handleplanen som følger:

  • Når lærere og pædagoger bliver opmærksomme på at der forgår mobning tages der en samtale med de implicerede elever.
  • Herefter tages det op i teamet, så alle omkring eleverne er bevidste om konflikten.
  • Fortsætter problematikken tages der kontakt til alle implicerede elevers forældre og AKT læreren involveres.
  • Er der behov for et møde vil ledelsen og lærere indkalde forældrene til et fælles dialogmøde. Her kan PPR og ditriktsteamets rådgivere involveres. Ydermere kan der iværksættes mere omfattende klasseforløb med konsulenter fra Børns Vilkår.

 

Lærere og pædagoger arbejder fortsat med klassen og den enkelte elevs trivsel.

Scenetæppets historie

Rødvig, den 8.3. 2010
Vedr. scenetæppets historie ved Stevns Friskole, Rødvig.
Stevns Friskole fik lavet dette fine scenetæppe i en emneuge i året 1989.
Selve tæppet går tilbage 1984. Vi fik det syet hos vores genbo tæppehandler “Tæppe Kaj”.
Tæppet skulle fungere som en væg i fællesrummets ene side, da der på dette tidspunkt var lokalemangel.

Det var, da vi fik udbygget skolen med administrationsfløjen og sikringsrummet i kælderen, at vi rigtig kom i gang med at tænke på at lave en scene og et scenetæppe.
På det tidspunkt havde vi en forælder ved skolen Torben Olesen, som var billedkunstner. Vi bad ham i samarbejde med en flok lærere at udarbejde en skitse af skolen symbol asketræet “Ygdrasill”. Det blev til dette flotte billede. Arbejdet blev udført af elever/lærere, som havde meldt sig på emneholdet “scenetæppe”. Nu kunne vi genbruge vores gamle grønne velourtæppe.

Det har siden været brugt flittigt af skolens elever. Både i kælderen og i fællesrummet ved de store arrangementer til jul og basar, hvor der i mange år var optræden.
Mange gange er der blevet repareret på tæppet. Derfor har det været mig en glæde endnu engang at forny og reparere billedet, og mindes de elever/lærere der for mange år siden sad på gulvet i kælderen og nørklede sammen om dette store projekt.

Jeg vil ønske for Stevns Friskole, at der bag scenetæppet i mange år vil være spænding, drama, glæde og latter.

Mange varme hilsener fra Anita Skouboe Bording

 

Scenetæppet på Stevns Friskole