Tilsynsførendes rapport 2017-18

Tilsynsrapport som pdf fra tilsynsportalen.uvm.dk … klik her

Tilsynserklæring april 2018
Stevns Friskole

Certificeret tilsynsførende: Folkeskolelærer Vibeke Grønbæk, Solbakkevej 15, 4760 Vordingborg
vigr@mail.dk

I henhold til lov om tilsyn i de frie skoler er jeg på generalforsamlingen 2017 blevet bedt om at føre tilsyn med:
• Elevernes standpunkt i dansk, matematik og engelsk
• At skolens undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
• At skolen overholder kravet i folkeskoleloven om at forbedre eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre.
• At undervisningen er på dansk.
• At skolen efterlever lovens §9d, stk.5 (Donationer)
Tilsyn:
Tilsynsbesøg i 2017-18
Torsdag d.26/10 2017
Møder ind på lærerværelset lidt før morgensamling – fortæller hvor jeg kommer i dag. Derefter deltagelse i morgensamlingen hvor der synges morgensang. Eleverne orienteres om mit besøg på skolen.
1.lektion 2.kl Dansk
Der er lavet en plan for timen på tavlen, denne gennemgås som det første. Eleverne læser højt fra læsebog, de har haft det for hjemme. De nøjedes med 2 linjer hver.
Eleverne skal igennem ny tekst i deres læsebog. De læser i kor – og taler om nye ord. De får dette for til næste dag.
De anvender Læsebog 2 fra Alinea.
Læreren fortæller herefter om bogen ”Den lille Prins” og forklarer hvorfor hun er glad for netop denne bog. I næste uge skal de medbringe en bog som de er glade for.
2.lektion 4. kl Matematik
De arbejder med deres matematikbog; Kolorit for 4. klasse fra Gyldendal.
En elev læser opgaven højt for klassen og de taler om hvorledes opgaves skal regnes. De har en mappe hvor deres opgaver samles. Der er ekstraopgaver til de elever, der er færdige.
Eleverne arbejder selvstændigt – nogle skal blive i klassen og andre må gå udenfor. Jeg havde en god samtale med eleverne om deres skolegang.
3. lektion 3 kl. Dansk
Lærer og elever viser mig hvordan de laver læse-log og hvordan de gør hver gang de starter på ny bog.
Eleverne har valgt hvilke bøger de vil læse. Lærer tæller langsomt til 10…og så er alle klar til at læse. De har hynder til at sidde/ligge på i klassen.
Nogle elever anvender høreværn så de har helt ro andre sidder stille og læser højt for hinanden. Der står et biblioteksstativ i klassen fyldt med bøger.
Materialer: Fandango 3, Skriv fra Gyldendal Grundskrift 2 og Ny diktat for alle 3 kl. A/B også fra Gyldendal.
4. lektion 7.kl Engelsk
Eleverne starter med at læse højt i grupper. Derefter gennemgås teksten ved hjælp af denm ”varme stol”. To elever er placeret foran klassen og eleverne stiller spørgsmål til de to, der er ”personer” fra teksten.
Derefter har de skriveøvelse. De skal skrive i 10 min på en historie. Efter de 10 min skal de gå rundt blandt hinanden i klassen og læse deres historie op for hinanden.
5. lektion 9.kl Matematik
Eleverne arbejder med rumfang og overfladeareal.
Materiale: Kolorit 9 fra Gyldendal
Eleverne har kladdehæfter og læreren bruger Active board. Der regnes på tavlen og på Active board. Alle elever giver deres resultat på klassen. De får tildelt nye opgaver og eleverne går i gang i små grupper.
Eleverne afleverer til dagligt alle opgaver digitalt.

D. 13 april 2018
Deltager på lærerværelse og derefter morgensamling. Der synges fra Friskolesangbogen og en ny sang fra MGP og bedes Fadervor. Eleverne orienteres om at jeg er der og deltager i undervisningen.
1.lektion 3. kl Engelsk
Klassen er i gang med et forløb om ”Food”.
Materiale: Pitstop 3 fra Alinea.
Eleverne har deres bøger i kasser i klassen. De skal i dag lave en ”mad-slange” på tavlen med alle de ord de kan på engelsk, der forbindes med mad.
Eleverne arbejder derefter individuelt med deres engelsk-opgaver.
De har 3 timer engelsk om ugen.
2. lektion 6. kl Matematik
Der er 28 elever på 6. trin og derfor er der lavet 2 små klasser. Disse arbejder sammen i matematik i dag.
Der arbejdes med Sansynlighed.
Materiale: Kolorit 6 klasse fra Gyldendal og eleverne har også et klassehæfte.
De arbejder i grupper af 3 i hver og de må arbejde på tværs af klasserne. De 2 klasser er ikke indrettet ens. De er indrettet sådan, at de alle kan samles i én klasse når de f.eks skal se film eller lign. Jeg er med i begge klasser og ser eleverne fremlægge deres resultater.
3. lektion 1.kl Dansk
Læreren starter med at skrive plan for timen på tavlen. Der er fra morgenstunden skrevet plan op for HELE dagen.
Eleverne har øvet læsning hjemme og læser højt på klassen.
Materiale: Min første læsning fra Alinea.
De skal have nyt læsestykke for. Læreren læser en linje ad gangen og de læser derefter (ekko-læsning). De repeterer tegnene; punktum, komma og udråbstegn og hvad de betyder.
Læreren standser engang imellem læsningen og stiller spørgsmål til klassen. Der gives ny lektie for. Nogle skal læse 1 side, andre 2 og dem, der gerne vil 3.
Derefter øver de ”de hyppigste 120 ord”. Eleverne går rundt med ordkort og læser hianandens kort højt.
Til sidst er der frilæsning. Eleverne finder deres bøger og finde ”læse-sted”, Det kan være i en ”læsehule” under bordet eller lige udenfor klassen.
4. lektion 0.kl Dansk
Timen starter med at læreren læser højt og læreren stiller ind imellem spørgsmål.
Eleverne bruger i dagligdagen Alletiders dansk fra Alinea – der læses fra denne og På vej til den første læsning også fra Alinea.
Derefter inviteres eleverne til at være publikum når 2.kl øver sig på forårskoncerten i aulaen. Derefter spiller 0.kl for 2. kl og mig.
Meget engagerede elever og musiklærer – det var en fornøjelse at overvære.
5. lektion 4. kl Dansk
Eleverne er vant til at fremlægge selvvalgte projekter hver fredag. De forbereder, fremstiller og arbejder med projektet hjemme.
Derefter går de i gang med danskforløb om ”Skagensmalerne”. De skal skrive en beretning over billedet ”Den druknede”. De taler om billedet og brainstormer på tavlen.De må gerne arbejde 2 og 2, men skal aflevere individuelt.
Materialer: Ny diktat for alle 4 kl., Fandago og Ny skriftlighed for 4 kl.

Lovgrundlaget.
I henhold til Lov om friskoler og grundskoler (Friskoleloven) skal den tilsynsførende føre tilsyn med, at skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Tilsynet skal særligt have fokus på elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk. Jeg har som tilsynsførende set på skolen i henhold til bekendtgørelsen af Lov om friskoler og private grundskoler §9 stk.2. Jeg har ved gennemgang af elevernes standpunktskarakterer 8-9 kl. og prøvekarakterer fra 9.kl konstateret, at elevernes standpunkt er meget tilfredsstillende.
Endvidere skal tilsynet vurdere, om skolen overholder Friskolelovens §1, stk 2, hvori der står ”
Skolerne skal efter deres formål og hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.”
Undervisningsplaner.
Som et redskab til at vurdere om undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, har jeg gennemgået alle skolens årsplaner for de enkelte fag og de enkelte klassetrin og påset, at de indholdsmæssigt er i overensstemmelse med ”Fælles mål”, som er et sæt af nationale mål for undervisningen i grundskolerne i Danmark. Disse lever både op til skolens mål og undervisningsministeriets krav.Ved at overvære undervisningen i klasserne, har jeg kunnet konstatere, at der er overensstemmelse mellem årsplanerne og disses praktiske gennemførelse.
Undervisningsmaterialer.
Jeg har set undervisningsmaterialerne, der er blevet brugt i de undervisningstimer jeg har fulgt og har desuden i de fleste årsplaner kunnet se hvilke undervisningsmaterialer, der bruges i faget gennem året. Disse var sammenlignelige med de undervisningsmaterialer, der bruges i folkeskolen. Alle undervisningsmaterialer er relativt nye.
Undervisningssproget.
I henhold til Friskolelovens §2,stk 2 er undervisningssproget dansk.
Afslutning.
Jeg har i år på mine tilsynsbesøg, oplevet hvorledes lærerne i undervisningen har fokus på både hele klassen og den enkelte elev. Jeg har oplevet fagligt dygtige og engagerede lærere, som formår at skabe et både børnevenligt, højt fagligt niveau og spændende læringsmiljø.
Jeg har haft samtaler med elever vedr. elevråd og undervisningen.
Gennem mit tilsyn har jeg kunne vurdere, at Stevns Friskole drives i fuld overensstemmelse med Undervisningsministeriets krav i henhold til Friskoleloven, og at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Jeg har ikke modtaget henvendelser fra forældre eller andre angående forhold vedrørende undervisningens kvalitet på skolen.
Som altid har jeg efter tilsyn gennemgået elevernes standpunkter og afgangsprøvekarakterer.

Vordingborg 18 april 2018
Certificeret tilsynsførende
Vibeke Grønbæk.

Bestyrelse

Skolebestyrelsens medlemmer

Formand :
Tina Hausmann Olsen.
Rødvigvej 43, 4673 Rødvig.

Næstformand :
Mette Dyregaard.
Skomagervej 4, 4673 Rødvig.

Kasserer:
Anette Sejer Pedersen.
Lilledalsvej 11, 4660 St. Heddinge.

Sekretær :
Annette Kjær.
Dortheavej 3, 4660 St. Heddinge.

Bestyrelsesmedlem :
Jesper Karlshøj-Andersen.
Vandrigsvej 19, 4660 Store Heddinge.

Bestyrelsesmedlem :
Torben Ravnshøj Nielsen.
Skørpinge Mark 22, 4673 Rødvig.

Bestyrelsesmedlem :
Jeanette Berger Christiansen.
Højerup Bygade 8, 4660 Store Heddinge.

Suppleant :
Claus Ravn.
Hærvejen 13, Højerup, 4660 Store Heddinge.

Suppleant :
Lise Løgsted Andersen
Storemarksvej 21, 4673 Rødvig

Skolelederens årsberetning 2018

Skolelederens beretning 2018

Jeg må indlede med at beklage, at trods en anden hensigt, så er dette års beretning blevet længere end de foregående. Ja, det er den længste hidtil, så jeg tillader mig at fortælle lidt og springe enkelte afsnit over, så ingen falder i søvn.

Arrangementer for at styrke fællesskabet

Det forpligtende fællesskab er det, der binder vor skole sammen, og båndene skal styrkes, når vi mødes under mere hyggelige og uformelle former. Af samme årsag blev skolens fællesarrangementer evalueret i det tidlige efterår. Det blev besluttet at prøve tre nye tiltage: foredragsaftener, fællesspisning og et som­merarrangement, hvor skolen åbnes op for lokalsamfundet.

Vi holdt den første i foredragsaften i januar måned med energibomben Rune Strøm. Foredraget: ”Så tal dog pænt for helvede!” gav stof til eftertanke, og næste år forsøger vi at tiltrække en foredragsholder af samme kaliber.

Vi besluttede også at indlede generalforsamlingen med spisning, og i den henseende vil jeg til Camilla gerne sige tak for mad.

Det sidste nye tiltag er det kommende sommerarrangement Åben Friskole, hvor vi håber på at tiltrække mange udefra. Der vil være fælles morgensang, måske under åben himmel, akkompagneret af fortælling, sponsorløb og forskellige værksteder, fx ler, billede, porcelæn, åben scene, loppemarked, skakturnering, cykelbane og en fodboldkamp. Overskuddet fra værkstederne vil gå til elevrådet, som vil bruge pengene på en forskønnelse af legepladsen. Overskuddet fra sponsorløbet doneres til Rødvig Borgerforening, der sam­ler penge ind til inventar til den nye Sydstevnshal.

Herudover ønsker skolen fortsat at gøre Stevns Friskole til mødestedet i byen, når der afholdes borgermø­der m.m.

Fremover vil skolen også søge at være til stede ved den årlige markedsdag i Rødvig samt til By Night i Store Heddinge. Ved By Night i Store Heddinge i juni måned, vil vi deltage med en stand på torvet, En klasse fra skolen skal muligvis være opvarmningsband, og 7. klasse vil lave en billedkunstudstilling i Tinghuset.

Førskole

I skoleåret 2017-2018 har vi kørt et længere førskoleforløb for gradvist at vende børnene til den daglige gang på Stevns Friskole. Siden november har der jævnligt været besøgsdage om mandagen for at gøre overgangen fra børnehave til skole så smidig som mulig. Umiddelbart udtrykker både medarbejdere, foræl­dre og børn glæde ved den nye ordning.

Siden Store Heddinge skole indførte rullende skolestart, har Stevns Friskole ikke kunnet fylde 0. klasse op. Skolens rekrutteringsområde er også blevet mindsket, således at de fleste børn kommer fra Rødvigområ­det. Der skal arbejdes på at rekruttere bredere, og vi skal være opmærksomme på mindre klassestørrelser, når der budgetteres. Men man skal vare sig ved at sætte lighedstegn mellem fyldte klasser og succes. Suc­ces er ikke afhængig af størrelsen på skolens klasser.

Arbejds- og rengøringsdage

Arbejdsweekender er ingenlunde kun et surt slid i en i måske forvejen fortravlet weekend. Arbejdsweeken­der er også en måde, hvor vi mødes under mere afslappede og uformelle former, og hvor der er plads til den småsludder, som der tit ikke er tid til i hverdagen. Og husk, man er altid velkommen til at tage sine børn med. Det praktiske arbejde er selvfølgelig det primære formål, men samværet er også en vigtig værdi. Det skal vi ikke glemme.

I forhold til rengøringsdage er det rart for både elever og lærere at møde op til undervisning i et lokale, der er blevet skuret og skrubbet. I indeværende skoleår bliver der holdt mere nidkært øje med, hvem som del­tager og evt. udebliver fra forældrerengøringen. Overordnet kan man spore en vis effekt, da fremmødet er blevet større. I løbet af forsommeren evalueres forældrerengøringen nok engang.

Lockout

Lockouten spøger stadig i horisonten. Og som udgangspunkt vil al undervisning blive aflyst, og kun enkelte timer vil blive opretholdt, hvis lockouten træder i kraft.

Trivsel

Trivsel skaber man, når alle aktører: skole, forældre og elever, har det godt med hinanden. Det kan bedst sammenlignes med en ligebenet trekant, der netop er ligebenet, fordi den er i balance.

I forhold til trivsel skal vi bort fra brandslukning og i stedet koncentrere os om det forebyggende arbejde. I samarbejde med skolens AKT-lærer er det blevet besluttet, at der gennemføres længere trivselsforløb i samarbejde med bl.a. Børns Vilkår på 0., 3. og 5. årgang, således at eleverne har nogle redskaber, de kan arbejde videre med senere. Herudover er der årligt en trivselsuge for hele skolen.

Ollerupkurset og praktikanter fra Den Frie Lærerskole

En gang årligt sender vi medarbejdere på Ollerupkurset. Udover at man dygtiggør sig, så Iever man denne uge også friskolelivet. Og samtidig med Ollerupkurset har skolen praktikanter, hvilket altid er et dejligt bekendtskab og frisk pust i en ellers travl hverdag.

Renovering af lokaler, tagudskiftning og værkstedsfaciliteter

Det nu tidligere kosterum er blevet renoveret og bliver nu brugt som AKT-lokale, læseværksted, samtale­rum og mødelokale. Der har gennem længere tid været brug for denne facilitet, og det er godt med endnu et mødelokale, hvor samtalen kan foregå anonymt.

Taget på bygning Asgård, den ældste bygning på skolen, skal skiftes. Det er der blevet talt om i nogle år efterhånden, men med en stabil økonomi og pæne overskud de seneste år, så er tiden inde. Den bedste løsning er at få rejsning på tagkonstruktionen, således at der er plads til eventuelle ventilationsanlæg, hvis der skulle komme et påbud herom på et senere tidspunkt. Det er ønsket at atriumgården også overdækkes, således at området kan benyttes som overdækket udeværksted.

Ny teamstruktur

Stevns Friskole er en forholdsvis lille skole, og i forhold til antal medarbejdere er tre teams i overkanten. Ved større teams er der altid noget at mødes om, og der er flere inputs og flere at sparre med. Det bliver også nemmere at holde fokus på den røde tråd i undervisningen, så overgangene mellem de enkelte klasse­trin ikke bliver for store. Det betyder, at der fremover er et børneteam (0.-5.kl.) med repræsentanter fra SFO og klub) og et ungeteam (6.-9.kl.)

Historie, sang og musik

Der er obligatorisk musik på alle klassetrin, og fra kommende skoleår bliver der også et tilbud om fordybel­sesfag i musik, håndværk og design / (billedkunst) og idræt. Morgensangsrepertoiret er blevet udvidet med flere moderne sangtekster, og herudover indkøbes der et par gange om året eksterne musikere, som indfø­rer skolens elever i nye genre. I år har vi haft besøg af Sofie Hermind, som er en af Danmarks dygtigste sanginstruktører. Med sig havde hun sin pianist, og dagen blev en god oplevelse for både eleverne i 4. og 5. klasse og deres lærere. Skolen har også afholdt koncert med den klassiske pianist, Jesper René, som i to timer tryllebandt elever og lærere med sin musik og fortælling om J.S. Bach og hans Goldberg Variationer, som Jesper er den eneste i Danmark som mestrer.

Når den nye Sydstevnshal står færdig, vil vi arbejde på at udvikle den årlige musical, da der er brug for større rammer, hvis skolen skal udvikle sig på teatersiden. Det ser vi frem til. Forårskoncerten vil også blive forsøgt henlagt til Sydstevnshallen.

I dette skoleår har der været fortælling under morgensangen hver onsdag. Det fortsættes næste skoleår, hvor fortællingen bliver en kronologisk gennemgang af historiens afgørende øjeblikke, hvor et enkelt men­neske gennem ved sit valg har haft betydning for historiens gang.

Årsrapporten

Skolens elevtal pr. 5. september 2017 var 169 elever, hvilket er 16 elever færre end foregående år. I SFO’en var der pr. 5. september 2017 indskrevet 59 elever, hvilket er 12 elever færre end året før. Faldet i elevtal­let skyldes, at skolen ikke har haft fyldte 0. klasser de seneste år. De primære årsager er, at folkeskolen i Stevns Kommune har indført rullende skolestart, samt at skolens rekrutterings­område er blevet indskræn­ket qua stigende konkurrence.

Årets resultat af skolens drift viser et overskud på 315.308 kr.

Skolen har modtaget 70.000 kr. i inklusionstilskud, som er brugt til hhv. specialundervisning og AKT-arbejde (adfærd, kontakt og trivsel). Skolen har i perioden brugt 7,5 timer pr. uge til special­undervisning (dansk) enten alene eller i små grupper. Herudover har skolen brugt 6 timer pr. uge til AKT i form at støtte til enkel­telever i klasser og støtte til grupper af elever i en klasse. Støtten er foregået i skemaets normaltimer.

Skolens elevtal pr. 1. marts 2018 er 171 elever. Der er tilmeldt 59 elever i skolens SFO ud af et elevgrundlag på 64 elever.

Stevns Friskole er opmærksom på det faldende børnetal i Stevns Kommune. Dog er Rødvig, Stevns Friskoles opland, det område, hvor der er flest børn i kommunen pga. et stigende antal tilflyttere. Det forventes, at der fortsat vil være et fint optag af elever i de kommende 0. klasser. Fremadrettet budgetteres der højest med et elevtal på 170.

Skolens økonomi er stabil, og der er fokus på stram budgetstyring. Forventningerne til årets resultat 2018 er 128.000 kr.

Elevrådet

Elevrådet på Stevns Friskole har gennem det seneste års tid fået mere indflydelse. De holder jævnligt mø­der, sparre med deres koordinator og anmoder med mellemrum om et møde med mig. Elevrådet driver også egenhændigt en frugtbod på skolen og råder over eget budget.

Skolen inddrager elevrådet, når der skal træffes beslutninger, som vedrører elevernes hverdag. Desuden er skolens elevråd godt repræsenteret i Ungdomsrådet, og vores elever får megen ros.

Det er tanken, at elevrådets indflydelse skal vokse, og det er naturligt, at de beslutninger, som har indfly­delse på børnenes hverdag, så vidt det er muligt, træffes i børnehøjde. Det er også et led i den demokrati­ske dannelse, vi som skole er forpligtet på.

Elevrådet har fremlagt et forslag om en valgfagsordning på 7., 8. og 9 årgang i fagene musik, idræt og hån­værk & design. Fagønskerne flugter godt med, at Stevns Friskole er en grundtvig-koldsk friskole, hvor den praktisk-musiske dimension spiller en central rolle.

Udveksling af intimbilleder på de sociale medier

I januar måned vågnede mange danske unge og deres forældre op til Umbrella-sagen og beskeden om, at 1004 unge sigtes for besiddelse af børnepornografisk materiale. Man taler om børnepornografisk materi­ale, når de deltagende unge er under 18 år. En del unge ligger under for den flertalsmisforståelse: ”at alle gør det jo!”, men det gør ikke handlingen mindre strafbar.

De unge, som har delt eller anmodet om at få tilsendt den omhandlende video, med to 15-årige, som dyr­ker sex, risikerer alt fra bøde, betinget straf og i gentagne tilfælde endog ubetinget fængselsstraf, og der kommer en anmærkning på både straffeattest og børneattest. Så det er en alvorlig sag. Dertil kommer, at det har massive konsekvenser for unge, som har fået delt intime billeder. Husk, at nettet ikke glemmer, det gemmer.

Ingen elever fra Stevns Friskole er involveret i sagen, men jeg tror ikke, at jeg overrasker nogen ved at sige, at det kunne der sagtens have været, da unge fra Stevns Friskole deler billeder og videoer ligesom alle an­dre unge.

Der ligger en stor pædagogisk opgave for både samfund, skole og forældre i, at få de unge til at forstå, at deling af intimbilleder både er moralsk forkert og juridisk forbudt. Der findes kun en rigtig handling, hvis man får tilsendt et nøgenbillede: Del aldrig billedet, og slet med det samme.

Beredskabsplaner

Enkelte af jer har bidt mærke i, at flere fag i skolens hegn er blevet fjernet, hvilket har været ledsaget af undrende spørgsmål. Jeg kan godt forstå, at det undrer, når nu der er lagt mange kræfter i udbedringer, malerarbejde m.m. på utallige arbejdsweekender. Det mærkelige foretagende skyldes, at STUK (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) har bedt om, at der udarbejdes en evakueringsplan i det tilfælde, at skolen skulle blive mål for et skoleskyderi eller terrorangreb. I løbet af efteråret har jeg holdt møde med både poli­tiet og mænd i mørkt jakkesæt, og det “hullede hegn” er en del af den hemmelige evakueringsplan, hvis det utænkelige skulle ske.

Børnekonventionen

Der har været rettet en generel kritik af de frie skoler for ikke at overholde børnekonventionen ved ud­skrivning og bortvisning af elever, hvilket er blevet fulgt op af en ny vejledning fra UVM. Afstedkommet af den generelle kritik er skolens egen procedure ligeledes revideret, således at den overholder konventio­nens ordlyd om barnets tarv samt barnets ret til at blive hørt. Det er lidt tung læsning, som forefindes på skolens hjemmeside for de interesserede.

Sammenhængende børnepolitik

Antallet af børn med særlige behov er stigende, og det er jævnligt noget, jeg drøfter med de tre andre fri­skoler i området, som også er udfordret. Skolen oplever flere børn med en autismespektrumforstyrrelse, ADHD, dyslektiske vanskeligheder, angst og sociale problemer. Desværre når vi ikke altid at være på for­kant, før det begynder at køre skævt, hvilket særligt gør sig gældende i de tilfælde, hvor barnet er udadrea­gerende. Og er der først gravet grøfter mellem skolens forskellige aktører: skolen, forældre og elever, så er det op ad bakke at gennemføre en vellykket inklusion. Skolen gør sit bedste, men indimellem er det ikke nok, og vi skal også blive dygtigere, og vi skal også blive dygtigere til at sige fra hurtigere. Indimellem er vi dog også afhængige af andre instanser: kommunerne og Undervisningsministeriet, hvor sagsgang indimel­lem er lidt træg.

Hjælp i hverdagen

Stevns Friskole ønsker at have et godt forhold til både naboer og lokalsamfundet. Tidligere på året fik vi nabohenvendelser omkring skolens læhegn plantet i skellet mod nord for 25 år siden. Træerne var blevet 15-20 meter høje, og grenene hang indover nabogrunden. Jeg vil gerne sige tak til de forældre, som hurtigt reagerede på skolens opslag om træfældning m.m., så skolen bevarer gode relationer til naboerne.

Ligeså er der hvert år problemer med jordhvepse på højen ved rutsjebanen. Derfor var det dejligt at se et mindre forældresjak hurtigt træde til med gravemaskine og trailer, så problemet kunne blive løst.

De førnævnte eksempler er den fremstrakte hånd, som betyder meget i hverdagen. Tak for det.

Egen computer

Fra dette skoleår medbringer eleverne på mellemtrinnet ligeledes deres egen computer, og konstateringen er, at elevernes it-færdigheder spænder vidt. Meget vidt. Nogle elever færdes hjemmevant på internettet og i computerens forskellige programmer, mens andre ikke ved, hvordan man tænder den. Det forsøger vi selvfølgelig gradvist at tage hånd om med fælles klasseintroduktion samt grundkurser for de elever, hvor it er noget helt nyt. Man må selvfølgelig også meget gerne “lege” med computeren hjemme.

Digitaliseringen af skolens undervisningsmidler evalueres løbende, og pt overvejes det sammen med sko­lens læsevejledere at investere i APP Writer, som vil komme alle skolens elever til gavn. Office 365 arbejder dårligt sammen med skolens matematikprogrammer, derfor er skolen inde i overvejelserne omkring at skifte til et andet skriveprogram, fx Google Docs eller allerhelst den fulde Windows office-pakke.

Sydstevnshallen

Der ses frem mod den nye facilitet i skolens baghave, der vil skabe helt nye muligheder i forhold til skolens idrætsundervisning og fællesarrangementer. Der vil blive gjort brug af hallen, så snart den står færdig i au­gust måned, og der er lagt billet ind på to fulde dage.

Studie- og lejrture

I skoleåret 2017-2018 har 9. klasse været i Edinburgh, Skotland, 8. klasse på Malta, og 6. klasse var på Bornholm.

De praktisk musiske fag og historie

De praktiske fag er en vigtig dimension i skolen, selvom uddannelsessystemet er blevet voldsomt akademi­seret de seneste 10-15 år. Som noget nyt har 7. klasse også fået obligatorisk billedkunst, da det er min erfa­ring som dansklærer og censor, at dagens unge ikke altid har nemt ved at analysere og gennemskue moti­vet, når budskabet præsenteres i billedform. Udover at man måske ikke forstår pointen i det, man beskuer, så er man også nem at manipulere med, hvilket er ganske uheldigt i en tid, hvor visuelle virkemidler bliver flittigt brugt.

Som nævnt andetsteds tilbydes der i det kommende skoleår en valgfagsordning i 7., 8. og 9. klasse i fagene: musik, håndværk & design (billedkunst) og idræt. Der bliver tale om fordybelsesfag, som vil tilføje en ekstra dimension, der ikke arbejdes med i den obligatoriske undervisning, fx musikhistorie, koncerter, kunstmus­ser, klatring m.m.

Jubilæum

I år blev første skoledag en smule anderledes, da Stevns Friskole samme dag fejrede 40-års jubilæum og ikke mindst Anne Sofies 30-års jubilæum. Alle var inviteret til morgenkaffe samt reception for Anne Sofie om eftermiddagen.

Den 26. april 2018 vil skolens 40-års jubilæum blive fejret for eleverne. En tryllekunstner vil underholde hele formiddagen, og fra kl. 11.00 er der bestilt en pølsevogn og isbil med næsten ad libitum konsumering af svinefedt, brød og flødeis.

Legater

Lige inden sommerferien 2017 blev Stevns Friskole tildelt 1 stk. EyeLearn legat 2017 bestående af løsninger til det fysiske læringsmiljø baseret på produkter fra eyeLearn. eyeLearn har ekspertise inden for visuelle læringsmidler, og skolens facader blev “tatoveret” henover sommeren. Udover at læringsmidlerne skal bruges i undervisningen, så er den bagvedliggende tanke også, at tavler og billeder er placeret på de strøg, hvor skolen er mest befærdet, således at de på sigt resulterer i en ubevidst genkendelse af ord.

Afstandskriteriet

Sidste sommer viste det sig at være et problem at blive optaget på Køge Gymnasium, hvis man bor på det sydlige Stevns pga. det, som kaldes afstandskriteriet / nærhedsprincippet. Der betød, at de elever, som havde bopælsadresse længst fra gymnasiet, blev optaget til sidst, såfremt der altså var plads. Køge Gymna­sium er eftertragtet i disse år, hvilket bl.a. finder sin årsag i et godt omdømme samt det bygge- og befolk­ningsboom, som Køge Kommune oplever i disse år. For et års tid siden havde det den negative, afledte effekt, at en del af eleverne fra Stevns Friskole ikke kunne vide sig sikre på optagelse på Køge Gymnasium. Jeg vil ikke sige så meget mere, men blot nævne, at efter måneders pres ændrede Undervisningsministeren optagelsesproceduren, således at der nu kan tages flere individuelle hensyn, når de kommende gymnasie­elever skal fordeles på Region Sjællands uddannelsessteder.

Tak for ordet.

Rasmus Englund

Skoleleder

Procedure ved udskrivning og bortvisning

Procedure ved udskrivning og bortvisning af elever på Stevns Friskole

Skolens samarbejde med såvel forældre som elever er et bærende element for Stevns Friskole. Samtalen er en naturlig del af en skolens virke, som blandt andet skal understøtte elevernes demo­kratiske dannelse og forberede dem til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Det gælder også i vanskelige situationer, fx når skolen overvejer at udskrive eller bortvise en elev.

Det er meget indgribende for den enkelte elev, hvis skolen afbryder samarbejdet, og eleven må for­lade sin skole og klasse. Det er vigtigt, at skolen overvejer en mulig udskrivning grundigt og ind­drager alle relevante perspektiver. Ved at lytte til eleven viser skolen, at den tager eleven alvorligt.

Inddragelsen betyder, at elevens perspektiv og synspunkter bliver anerkendt og taget alvorligt. En ligeværdig og anerkendende inddragelse øger elevens forståelse for forholdene, også selvom en afgørelse ikke falder ud til elevens fordel. Men ved inddragelse sikres det, at både eleven og skolen kender hinandens holdninger og oplevelse af sagen.

Ved at inddrage eleven medvirker skolen ligeledes til at skabe demokratiske samfundsborgere. Dét at blive inddraget er med til at forberede eleven til at leve i et demokratisk samfund og til at udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og respekt for andre. Inddragelse er et udtryk for, at de­mokratisk dannelse er en del af skolens virke også ved udskrivning af elever.

Danmark tiltrådte i 1991 FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder (børnekon­ventionen). Blandt konventionens grundlæggende principper er artikel 3 om barnets tarv og artikel 12 om retten til at blive hørt. Efter FN’s børnekonvention artikel 3 skal barnets tarv komme i første række ved alle foranstaltninger vedrørende børn, altså personer under 18 år. Det følger af konventi­onens artikel 12, at et barn har ret til at give udtryk for sine egne synspunkter.

Barnet har krav på, at dets synspunkter indgår i grundlaget for beslutninger, der vedrører barnet. En udskrivning af eller bortvisning fra skolen er sådan en beslutning. Børnekonventionen giver ikke en elev krav på at gå på en fri skole. En fri skole kan beslutte at afbryde samarbejdet mellem skole og hjem ved at udskrive eller bortvise en elev, selv om forældrene og eleven ikke ønsker det.

Børnekonventionens krav om inddragelse betyder, at eleverne skal inddrages, og deres synspunkter skal indgå i grundlaget for skoleledelsens beslutning om at udskrive eller bortvise barnet.

Uddrag af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder Artikel 3:

  1. I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private in­stitutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende orga­ner, skal barnets tarv komme i første række.

Artikel 12:

  1. Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.

Det er i forhold til samspillet mellem børnekonventionens artikel 3 og 12 vigtigt at gøre sig klart, at der er tale om to grundlæggende principper i konventionen, der ikke er i modstrid med hinanden. Af artikel 3 følger, at barnets tarv kommer i første række, mens det i artikel 12 fastsættes, at barnet skal inddrages, hvilket netop er med til at sikre, at barnets tarv kommer i første række.

Det er endvidere vigtigt at gøre sig klart, at elever, især yngre elever, særligt skal beskyttes, men at det ikke betyder, at de ikke skal inddrages.

Inddragelse skal sikre, at elevens perspektiv og synspunkter faktisk får betydning for vurderingen af den konkrete sag. Det handler om, at skolen, inden der tages beslutning, har fået kendskab til ele­vens perspektiv og synspunkter. Det forudsætter ikke, at skolen er eller skal blive enig med eleven. Men processen vil være med til at tydeliggøre forskellen på voksenperspektivet og elevens per­spektiv, samtidig med at skolen viser, at elevens perspektiv og synspunkter betragtes som relevante og meningsfulde.

Processen ved overvejelser om udskrivning af en elev på baggrund af elevens forhold

Som første skridt i en udskrivningssag skal skolen sikre sig, at elev og forældre er klar over, at skolen ser et problem, der kan føre til en udskrivning. Proceduren er:

  • Forældrene inviteres skriftligt til en samtale med min. en uges varsel, hvor man går i dialog om det oplevede problem.
    • Hvis forældrene udebliver fra samtalen, fremsender skolen en skriftlig udtalelse, som beskriver problemet. Forældrene orienteres ligeledes om, at det kan føre til en ud­skrivning, hvis problemet fortsætter.
  • Forældrene og skolen laver en aftale om, hvordan problemet kan løses. Forældrene forbere­des på, at det kan føre til en udskrivning, hvis problemet ikke løses. Forældrene orienteres om, at eleven også vil blive inddraget, så elevens perspektiv og synspunkter kan indgå i pro­cessen.
  • Eleven inviteres skriftligt til en samtale med min. en uges varsel, hvor man går i dialog om det oplevede problem, og hvordan det kan løses. Eleven forberedes på, at det kan føre til en udskrivning, hvis problemet ikke løses.
    • Eleven har ret til en bisidder, hvis denne ønsker det, og forældrene kan uanset bar­nets alder frabede sig, at skolen afholder en samtale med en elev, der kan føre til en udskrivning eller bortvisning. Hvis forældrene ikke vil lade deres barn deltage i en samtale med skolen, eller hvis eleven udebliver, vedlægges der sagen en skriftlig udtalelse fra skolen, som beskriver elevens adfærd.
  • Skoleledelsen udarbejder et samlet referat af samtalerne, som udleveres til eleven (afhængig af dennes alder og modenhed) og forældre hurtigst muligt.
  • Hvis problemet fortsætter, skal skolen sikre, at forløbet får en ordentlig afslutning. Der skal som led heri sikres en dialog med både forældre og elev, så deres synspunkter er skolen be­kendt, inden der træffes en endelig beslutning.
  • Skolen inviterer forældrene til en anden samtale, hvor det i invitationen er klart, hvad der er baggrunden for samtalen, og at det kan ende med en udskrivning. Under denne samtale med forældrene drøftes rammerne for elevens inddragelse i forhold til en samtale, herunder om forældrene ønsker, at skolen har samtale med eleven uden deres tilstedeværelse eller slet ikke ønsker, at eleven deltager i samtalen. Over for forældrene redegøres der for, at eleven også vil blive inddraget og hørt, så elevens perspektiv og synspunkter indgår i skolens be­slutningsgrundlag. Hvis forældrene modsætter sig inddragelse ved samtale, så redegøres der gennem observationer (fx logbog) fra den daglige skolegang, hvordan skolen opfatter pro­blemet.
  • Eleven (og evt. en bisidder) inviteres til en samtale, hvor det i invitationen er klart, hvad der er baggrunden for samtalen, og at det kan ende med en udskrivning.
  • Skoleledelsen udarbejder et samlet referat af samtalerne, som udleveres til eleven (afhængig af dennes alder og modenhed) og forældre hurtigst muligt.
  • Herefter overvejer skoleledelsen nøje alle sagens oplysninger, inden den endelige afgørelse om udskrivningen skrives og sendes til forældrene. Skoleledelsen overvejer bl.a. om der er særlige omstændigheder, der gør, at udskrivningen skal udsættes. Herudover skal skolen i samarbejde med forældrene og bopælskommunen sørge for, at eleven kommer videre i ud­dannelsessystemet.
  • Eleven orienteres mundtligt om den afgørelse, der er sendt til forældrene.

Processen ved overvejelser om udskrivning af en elev på baggrund af forældrenes forhold

  • Hvis skolens overvejelser om udskrivning er begrundet i forældrenes forhold, er det særligt vigtigt, at skolen er opmærksom på, at eleven ikke kommer i en loyalitetskonflikt mellem skolen og forældrene eller mellem forældrene indbyrdes. Hvis en uenighed mellem forældre og skole antager en sådan karakter, at skolen finder, at den må afbryde samarbejdet med den konsekvens, at eleven ikke længere kan gå på skolen, er det skolens ansvar at sikre, at det sker på en ordentlig og hensynsfuld måde overfor eleven.
  • Skolen inviterer forældrene til en samtale med min. en uges varsel, hvor skolen orienterer for­ældrene om, at skolen overvejer at udskrive eleven, og at skolen nu vil orientere eleven om det for at forberede eleven med henblik på at inddrage elevens perspektiv og synspunk­ter i beslutningsgrundlaget. Det afklares under samtalen med forældrene, hvordan rammerne for elevens inddragelse skal foregå, herunder om forældrene ikke ønsker, at skolen har samtale med eleven uden deres tilstedeværelse eller slet ikke ønsker, at eleven deltager i samtalen.
    • Hvis forældrene modsætter sig inddragelse af eleven ved en samtale, så orienteres der om, at en skriftlig udtalelse omkring elevens skolegang vil indgå i det endelige beslutningsgrundlag.
  • Eleven (og evt. en bisidder) inviteres til en samtale med minimum en uges varsel, hvor sko­len redegør for sin oplevelse af situationen, og hvorfor situationen må have konsekvens for eleven i form af en udskrivning. Skolen lytter til elevens synspunkter, og skolen spørger ind til, om der er særlige hensyn i forbindelse med afslutningen af elevens skolegang på Stevns Friskole.
  • Skoleledelsen udarbejder et samlet referat af samtalerne, som udleveres til eleven (afhængig af dennes alder og modenhed) og forældre hurtigst muligt.
  • Herefter overvejer skoleledelsen nøje alle sagens oplysninger, inden den endelige afgørelse om udskrivningen skrives og sendes til forældrene. Skoleledelsen overvejer bl.a., om der er særlige omstændigheder, der gør, at udskrivningen skal udsættes. Herudover skal skolen i samarbejde med forældrene og Stevns Kommune sørge for, at eleven kommer videre i ud­dannelsessystemet.
  • Eleven orienteres mundtligt om den afgørelse, der er sendt til forældrene.

Processen ved udskrivning som følge af en bortvisning

Hvis der er tale om en bortvisning, vil der ikke altid have fundet en forudgående proces sted, og typisk vil der derfor ikke have været en første samtale som beskrevet i den proces, hvor det er ele­vens forhold, der er baggrund for en udskrivning. Der kan således i bortvisningssager eventuelt kun være tale om én samtale med eleven, hvor eleven høres om sine synspunkter, og hvor årsagen til bortvisningen forklares. Ved en bortvisning skal forløbet gennemføres hurtigt, typisk inden for et par dage. Særligt med hensyn til ældre elever kan de konkrete omstændigheder, der gør, at skolen overvejer en bortvisning, også indebære, at der ikke sker en forudgående orientering af forældrene, før eleven inddrages. Men der bør så vidt muligt tilstræbes at tilbyde et fælles møde.

Bortvisninger sker som udgangspunkt kun, hvis der er tale om alvorlige eller uacceptable omstæn­digheder. Det er samtidig vigtigt at understrege, at procedurer ikke kan være en fast manual for bortvisningssager, da der altid skal foretages en konkret, individuel vurdering i hver enkelt sag.

Afgørelsen sendes skriftligt til forældrene.

Rasmus Englund
Skoleleder
28. september 2017

Lån/leje af skolens lokaler

Klassearrangementer:
Forældre er altid velkomne til at låne klassens eget lokale og fællesrummet/køkken i den bygning lokalet er placeret.

Runde fødselsdage, konfirmationer m.v.:
Forældre, medarbejdere, og medlemmer af støttekredsen kan efter aftale med skoleleder leje fællesrum/køkken og enkelte klasselokaler til en pris á kr. 1.500,-.

Lokalet kan tidligst benyttes dagen før arrangement kl. 17.00 og skal afleveres i rengjort stand.

kontakt Frank Hansen pedel@stevnsfriskole.dk eller tlf.nr. 3027 3854 for lejeaftale, rundvisning, nøgleudlån og alarm.

Krise- og omsorgshandleplan for Stevns Friskole

Indholdsfortegnelse:

Forord
Formål
Kriseberedskabets sammensætning og procedure
Pludseligt dødsfald eller alvorlig tilskadekomst af elev
Når skolen mister – en elev
Specielle forhold ved selvmord
Hensynet til søskende
Når et barn mister – i nærmeste familie
Når skolen mister – en ansat
Når der i barnets hjem er skilsmisse, alvorlig sygdom, kaos o. lign.
Et par gode råd om den voksnes rolle ved børns sorg
Sorg – reaktioner
Litteratur og materialer
Nyttige telefonnumre

Forord

Hvert år mister 4000 børn en af deres forældre, og 700 børn under 18 år dør. Af Danmarks 1,1 million børn under 18 år lever 350 000 adskilt fra den ene eller begge forældre – typisk på grund af skilsmisse.

Derfor finder vi det nødvendigt at være i besiddelse af en handleplan for, hvordan man kan etablere et fælles grundlag for vores møde med børn i sorg.

Mange voksne er ikke parate til at forholde sig til den sorg, de møder hos børn, som har lidt et tab. I afmagt vælges ofte den eneste løsning, som ikke duer – nemlig at lade som ingenting. Vi skal derimod inddrage dem, for den eneste beskyttelse, de har i den slags situationer, er netop fællesskabet med os.

Oftest er den ramte familie da også glad for henvendelser og støtte fra skolen. Det er helbredende at få lov at tale med andre om noget, der fylder så meget!

En anden side af det kan være at børn og unge, der oplever svære livssituationer, langt fra altid har mulighed for at finde den hjælp, de har behov for inden for hjemmets fire vægge. Det behøver ikke at være pga. sociale vanskeligheder, men ene og alene fordi forældrene selv kan være knuget af sorg.
Vi har derfor som voksne et stort ansvar for, at børn ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation. Tages der ikke vare på problemet, dukker det op med langt større kraft senere.
Skolen fylder en stor del af børns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage dem gennem kriser. Danmark har faktisk Europarekord i antal timer, børnene er placeret uden for hjemmet – derfor er det vigtigt, at vi tager denne opgave meget alvorligt.
Det er meget væsentligt at huske på, at det ikke fordrer specialviden at hjælpe et menneske i sorg, men det kræver nærvær og medmenneskelighed!

Formålet med handleplanen

Vi mener, at planen bør være en forpligtelse – en aftale alle skal følge i en krisesituation – selv om det kan være meget vanskeligt. Vi må ikke give efter for berøringsangsten.

Forudsætningen for at kunne yde en god hjælp til barnet er, at man erkender sin afmagtsfølelse og står sammen om det bl.a. ved at støtte hinanden kollegialt og få hjælp af ledelse og ressourcepersoner.

Man skal gøre sig klart, at der ikke er to situationer, der er ens, og der skal handles forskelligt fra situation til situation.

Formålet er:
– at få relevante informationer ud til relevante personer.
– at undgå kaos og misinformationer.
– at støtte pårørende og skolens elever og personale.

Kriseberedskabet består af:

1. En repræsentant fra ledelsen
2. Psykolog fra familieafdelingen (PPR)
3. To medarbejderrepræsentanter, der vælges på et personalemøde
3 a. Procedure i en krise:
1. Ledelsen kontaktes omgående (evt. privat) ved elevers eller ansattes død.
2. Ledelsen indkalder kriseberedskabet til hastemøde. Indtræffer hændelsen i en skoleferie, deltager de medlemmer, der kan kontaktes. Alternativt iværksættes en handleplan af ledelsen i samarbejde med PPR
3. På mødet i kriseberedskabet fastlægges en strategi i forhold til:
Børn, forældre, personale, eksterne samarbejdspartnere (PPR, SSF, politi) samt for
information til lokalsamfundet
4. En repræsentant for kriseberedskabet tilknyttes hændelsens primærpersoner: Denne kontaktperson kan til enhver tid indkalde beredskabet for at tilpasse, ændre eller evaluerer et forløb. Kontaktpersonen er opmærksom på opfølgning
5. Afhængigt af hændelsens karakter følges omstående handleplaner

Pludseligt dødsfald eller alvorlig tilskadekomst af elever

1. Førstehjælp.
2. Ambulance og politi tilkaldes
3. Skoleleder og øvrige ansatte informeres
4. Læreren bliver hos barnet
5. Ledelsen samler kriseberedskabet
6. Kriseberedskabet iværksætter handleplan:

A. Kriseberedskabet kontakter:

a) Familien – om ulykken (ved dødsfald skal tilladelse gives af politiet), om skolens videre planer.
b) Alle lærere (også lærere som evt. ikke har været på skolen mens lykken/dødsfaldet skete) om fakta vedr. hændelsen, om støttetiltag, om planer for fortsat aktivitet samt evt. om tiltag over for medier
c) Klassen
d) Bestyrelsesformanden
e) SFO

B. Kriseberedskabet vurderer hændelsens umiddelbare indvirkning på elever, skolens personale og andre elever og lærere med behov for særskilt opfølgning og hjælp – og vurderer behov for ekstern krisehjælp

C. Kriseberedskabet laver plan for:
a) Støtte i klasseværelset
b) Støtte til involverede lærere (drøftelse af det, der er sket)

D. Kriseberedskabet sørger for:
a) Skriftlig information hjem til samtlige elever
b) Beskyttelse af elever og lærere, hvis medierne kommer til stede.

E. Sørger for at:
• ingen børn, der har været vidne til eller er berørt af en alvorlig krisesituation sendes hjem, før ledelsen/kriseberedskabet har vurderet, at det er forsvarligt.
• ingen kriseramte børn sendes hjem, før forældre er kontaktet.
• beslutte – i samarbejde med ledelsen – hvem der informeres.
• hvis en krisesituation opstår på lejrskoler/ekskursioner handler personalet pr. konduite.
• skolens kontor kontaktes hurtigst muligt. Man bør altid medbringe mobiltelefon.
• følge op de næste dage:

o Begynd med en evaluering af foregående dag og gennemgå dagens aktiviteter.
o Personalet informeres løbende af ledelsen.

Når skolen mister – en elev

Alt efter hvem der modtager beskeden først kontakter ledelse og klasselærer hinanden.

Ledelsens/kriseberedskabets opgave:

o at udarbejde en orienterende skrivelse til klassens forældre. Forældre skal have samme oplysninger, som deres børn har fået. Understreg vigtigheden af, at de som forældre tager snakken med børnene – det nytter ikke at sige, at mor og far ikke vil dø. Tal hellere med dem om, hvor de kunne bo, hvis det utænkelige skete
o at udarbejde en orienterende skrivelse til samtlige hjem på skolen. Den uddeles umiddelbart efter en ceremoni for hele skolen.
o At friholde klasselæreren samt en anden tæt knyttet voksen til at være i klassen resten af dagen.
o At kalde lærerne sammen i førstkommende frikvarter for en orientering. Lærerne kan herefter orientere sine egne klasser. Vær opmærksom på, at der kan være voldsomme reaktioner pga. tætte relationer til søskende i andre klasser – eller andre skoler i kommunen.
o At træffe foranstaltninger i klasser, der kan være tæt forbundne med afdøde. Her kan det være nødvendigt at lave en klasselærerordning for resten af dagen.
o At træffe aftale med pedel/servicemedarbejder om, hvorledes proceduren for flagningen skal være.
o At orientere sundhedsplejerske, tandlæge m.fl., så disse instanser ikke sender rutineindkaldelse til hjemmet.

Klasselærerens opgaver i prioriteret rækkefølge:

skolen:

– at informere klassens øvrige lærere
– at informere fritidshjem, klub

Hjemmet – umiddelbart efter meddelelsen:

o kontakte hjemmet for at få afklaret, hvad der er sket. Her aftales, hvad der skal siges i klassen
o finde ud af hvad skolen kan være behjælpelig med
o der sendes blomster til hjemmet

Hjemmet – aftale vedr. de følgende dage:

o besøge hjemmet
o det aftales med familien om den ønsker, at skolen og klassen med forældre må deltage i begravelsen. Hvis forældrene er positive over for dette deltager mindst klasselæreren og en repræsentant fra ledelsen. Klasselæreren opfordrer forældrene i klassen til at deltage sammen med deres barn
o at spørge de pårørende om de vil komme i klassen og tale om, hvad der er sket. Her vises billeder. Husk at åbenhed er det bedste for alle parter – også selv om det gør ondt

I klassen – umiddelbart efter meddelelsen:

o Her vil det godt at være mindst 2 nært knyttede til klassen. Disse voksne bliver sammen med klassen hele dagen. Sæt bordene tæt sammen til et stort bord. Få evt. en præst til at komme og fortælle, hvad der sker når nogen dør, og hvordan begravelsen foregår.
o Der tales med eleverne i klassen. De skal have mulighed for at stille spørgsmål: Hvad skete der? Hvor, hvornår, hvordan skete det? Vær opmærksom på, at dødsfaldet trækker følelser og tanker fra tidligere hændelser frem. Tal også om dem.
o eleverne kan være med til at foreslå, hvad de skal gøre i anledning af dødsfaldet.

Eksempler:
Lave en lille ceremoni i klassen, hvor der tændes lys og lægges blomster på elevens plads. Buketten kan sættes sammen af blomster i elevens yndlingsfarve, og der kan være en for hvert år. Der synges en sang. Eleverne kan tegne en tegning hver, som efter aftale med familien kan lægges i kisten. Der er ingen, der skal se tegningen
Man kan i samtalen i klassen mindes eleven ved at prøve at huske hændelser fra skoleforløbet. Sådan en samtale kan løsne op og midt i sorgen give anledning til smil og latter
Nogle elever vil måske helst hjem og være sammen med deres forældre. I så tilfælde kontaktes forældrene for en aftale.

I klassen – de følgende dage:

o Man følger aftalen, der er indgået med hjemmet
o Efter begravelsen besøger klassen gravstedet – der lægges en blomst fra klassen
o Der tales med klassen om død, sorg og sorgreaktioner, liv og livsmod
o Eleverne bør have mulighed for at stille spørgsmål i tiden efter. Der kan være reaktioner i mange år. Her skal lærerne være lydhøre, men også gerne selv opfordre til samtaler
o Der kan blive brug for professionel assistance fra fx psykolog
o Mindre arbejdsmængde og speciel hjælp bør tilbydes. Der er sandsynligvis tale om nedsat koncentrationsniveau.

Ceremoni for hele skolen på dagen for meddelelsen:

Kriseberedskabet vurderer, hvorvidt en del af eller alle skolens elever kaldes i festsalen, hvor skolelederen holder en tale – 2 minutters stilhed
Herefter går flaget på halv stang under overværelse af alle skolens elever og samlede personale.
Alle elever, der har deltaget, får en seddel med hjem til forældrene med opfordring til at tale videre med deres børn.
Eleverne går i klasserne.

Begravelsen/bisættelsen:

Her deltager mindst klasselæreren og 1 repræsentant fra ledelsen. Der sendes blomster fra såvel skole som klasse. Fra klassen kan eleverne selv have lavet et bånd med alle deres navne (hvidt bånd med guld og sølv).
Eleverne bør deltage med deres forældre. Her er det vigtigt, at der er en voksen til hvert barn.

Efterfølgende:

Tal efterfølgende om begravelsen, også med de elever, der ikke deltog: Hvad sang I? Hvad skete der? Hvem var med? Hvad sagde præsten?
Det er vigtigt at mindes afdøde og markere fødselsdage fremover efter aftale med klassens elever.
Gravstedet besøges af klassen.
Kan klasselæreren ikke være til stede, skal en anden person, der er nært knyttet til klassen udføre ovenstående opgaver.
Sker dødsfaldet i en ferie gennemføres det, der er muligt af proceduren.

Specielle forhold ved selvmord:

Hvis en ung eller et barn har begået selvmord, formindskes faren for, at venner vil gøre det samme, hvis dødsfaldet tages op og gennemarbejdes i skolen.
Skolens opgave bliver her at hjælpe venner og kammerater til at tolerere den smerte, der er skabt uden at vælge lette løsninger på det, der er sket. Det er vigtigt, at specialister tilknyttes hurtigt med henblik på¨rådgivning og vejledning af elever såvel som lærere.

Hensynet til søskende:

1. Søskendes klassekammerater bør ringe eller tage hjem til den ramte familie, ellers bliver det sværere at starte i skolen igen.
2. Klasselæreren til afdøde bør tale med evt. søskende.
3. Klasselæreren bør fortælle, at det er vigtigt at vise, at man ved, hvad der er sket, og at man ved, at det gør ondt.
4. Der bør vises omsorg og åbenhed.
5. Afdødes forældre kunne også komme her og fortælle om forløbet. Der kan vises billeder.
o Det er til gengæld også vigtigt, at man ikke overdriver, så søskende føler sig stemplede “som dem, der har mistet storesøster” i resten af deres skoletid.
o Lærerne bør komme med tilbagemeldinger til forældrene om, hvordan det går i skolen – socialt, fagligt og psykisk.
o Der bør være repræsentanter fra søskendes klasser ved begravelsen.

Når et barn mister – i nærmeste familie:

Alt efter hvem der modtager beskeden først kontakter ledelse og klasselærer hinanden.
Ledelsens/kriseberedskabets opgave:
o At sikre, at der udarbejdes en orienterende skrivelse til klassens forældre
o At orientere sundhedsplejerske, tandlæge og PPR.
o At udpege en person, der kan påtage sig nedenstående opgave, hvis klasselæreren ikke er til stede.

Klasselærerens opgaver i prioriteret rækkefølge:

På skolen:

o At informere klassens øvrige lærere og SFO

Hjemmet – umiddelbart efter meddelelsen:

o Kontakte elevens hjem for at få afklaret, hvad der er sket. Her aftales, hvad der skal siges i klassen – aftalen skal konfirmeres af barnet.
o Der sendes en hilsen – evt. blomster.

Hjemmet – aftale vedr. de følgende dage:

o Kontakte de pårørende og foreslå besøg for at planlægge, hvordan man bedst kommer igennem den næste tid på skolen. Det kan være godt for hjemmet at vide, at skolen prøver at hjælpe deres barn i sorgen.
o Evt. spørge de pårørende om de vil komme i klassen og tale om, hvad der er sket. Her kan vises billeder. Jo mere åbenhed jo bedre er det for alle parter.
o Det skal aftales med familien om den ønsker, at klassens forældre og elever kommer med til begravelsen.

I klassen – umiddelbart efter meddelelsen:

o Der orienteres ifølge aftale med hjemmet – eleverne skal have lejlighed til at stille spørgsmål.
o Der tales med klassekammeraterne om, hvorledes de skal forholde sig (fx tage initiativ til at tale om det der er sket, når den ramte elev er tilbage i klassen, eller man kan aftale at spørge den ramte elev, hvornår han/hun er parat til at tale om hændelsen).
o Der tales med klassen om død, sorg og sorgreaktioner. Læreren bør forberede de andre elever på, at han/hun er anderledes og ikke er den samme umiddelbart efter dødsfaldet. Man kan her tage udgangspunkt i elevernes egne erfaringer. De elever, der har mistet kæledyr, kan rejse sig, de elever, der er flyttet fra et sted, de var glade for, til et sted hvor de var mindre lykkelige, kan rejse sig, de der har mistet en bedsteforælder, kan rejse sig, hvem har haft en ven, der svigtede, hvem bor alene med mor eller far………Til sidst er der ingen, der sidder ned – alle har sandsynligvis prøvet en form for tab.
o Klassekammeraterne kan enten skrive eller tegne til den sørgende elev og/eller dennes familie.

I klassen – de følgende dage:

o Man følger aftalen, der er indgået med hjemmet.
o Efter begravelsen besøger klassen gravstedet – der lægges en blomst.
o Vær opmærksom på den ramte elev – hvis eleven ikke vil tale om hændelsen, kan der være brug for øjeblikkelig professionel hjælp. Tag stilling til hvad der kan gøres for at hjælpe barnet gennem sorgen. Vær opmærksom på, at der kan komme sene reaktioner på det skete.
o Klasselæreren eller en anden teamlærer kan have enesamtaler med eleven. Her er det vigtigt at huske at være en god lytter. Det er ikke nok at sige: “Du kan bare sige til, hvis du har brug for at tale med mig” – ofte skal den voksne tage initiativet. Læreren har her et stort ansvar. Sker dødsfaldet i en ferie gennemføres det, der er muligt af proceduren.

Når skolen mister – en ansat

Når en ansat pludselig dør eller dør efter længere tids fravær, følges den del af nedenstående, som passer ind i forhold til afdødes arbejdsområde.

Ledelsens/kriseberedskabets opgave:

o At sørge for den nødvendige kontakt til andre medarbejdere for at komme frem til, hvad der skal iværksættes.
o At tage kontakt til afdødes familie.
o At orientere familien om, hvad skolen vil gøre som følge af dødsfaldet.
o At give de efterladte mulighed for at komme frem med, hvad de forventer af skolen i denne situation.
o At sende/overbringe en hilsen fra skolen til de efterladte.
o At udarbejde en orienterende skrivelse til berørte klasser.
o At kontakte den relevante fagforening mhp økonomiske forhold m.v..

Ledelsen/kriseberedskabet orienterer de ansatte:

1. Ledelsen kontakter alle og får samlet de ansatte ved skolen til et kort møde evt. før skolestart.
2. Ledelsen informerer om, hvordan skolen vil forholde sig.
3. De ansatte, der ikke formår at gennemføre skoledagen, fritages fra dette. Slå evt. flere klasser sammen.

Flagning:

Skolen flager på halv stang på dødsdagen og der flages på begravelsesdagen.

Ceremoni for hele skolen på dagen for meddelelsen :

Alle kaldes i festsalen, hvor skolelederen holder en tale – 2 minutters stilhed. Herefter går flaget på halv stang under overværelse af alle skolens elever og samlede personale. Eleverne går i klasserne, hvor der uddeles en orienterende skrivelse til forældrene.

Begravelsen:
Her deltager mindst 1 repræsentant fra ledelsen. De lærere, som ønsker at deltage, bør fritages fra undervisning i de berørte lektioner. Berørte klasser, som ønsker at deltage i begravelsen, bør aftale det med klasselæreren, som undersøger om det harmonerer med de pårørendes ønsker. Hvis døden indtræffer pludseligt og uventet, bør et møde arrangeres, hvor lærerkolleger kan tale ud om det, der er sket. En psykolog leder samværet.
Det er vigtigt at genetablere de daglige rutiner så hurtigt som muligt. En ny lærer ansættes hurtigst muligt, så for mange skiftende vikarer undgås. Den nye lærer informeres grundigt om, hvordan eleverne blev berørt og om, hvilke elever, der blev mest berørt.
Sker dødsfaldet i en ferie, gennemføres det, der er muligt af proceduren.

Når der i barnets hjem er alvorlig sygdom, kaos, skilsmisse o. lign.

I Hvis en ansat på skolen får viden om voldsomme ændringer i familieforhold skal klasselæreren kontakte hjemmet for et møde.
I ovenstående tilfælde informerer klasselæreren klassens øvrige lærere og ledelsen.
Sådanne situationer kræver en meget følsom håndtering ofte først efter, at der er etableret tillid mellem læreren og eleven.
Det er vigtigt, at vi som lærere finder ud af:

1. Hvilken støtte barnet kan regne med hjemme.
2. Om klassen bør involveres/hvad skal der siges?
3. Om eleven har gode venner, der kan støtte.
4. Om de sociale myndigheder bør kontaktes.

Et par gode råd om den voksnes rolle ved børns sorg:

Lyt! Accepter spørgsmål og samtale om hændelsen. Se på billeder! Accepter hændelsesrelateret leg. Sænk midlertidigt kravene til skolepræstationerne. Stil gode spørgsmål. Fortæl at det er tilladt at græde, for sorg gør ondt. Ingen kan sætte plaster på det sår, man har fået, selv om det er det man allerhelst ville. Tilstræb at hjælpen præges af omsorg og forståelse. Hold forklaringerne enkle.
Fortæl hvad, der er sket og hvornår.
Fortæl, hvad der vil ske fremover. Brug ritualer som blomster og lys samt brevskrivning. Her fastholdes tanker og følelser adskilles.
Brevskrivning til den afdøde.

Undlad at:

Trøste, give svar og komme med fraser som ”Tiden læger alle sår”, ”Det kunne have været værre”, ”Det var det bedste for ham/hende”.
Skjule dine egne følelser.
Beskyt eleverne mod: Pågående presse og overaktive hjælpere!
Du skal vide at nogle børn: Lukker sig inde, føler vrede, er opmærksomhedskrævende, tynges af stærk skyldfølelse – udviser en kombination af ovenstående.

Lad børnene vide at:
Det er normalt at reagere, at det er smertefuldt, men nødvendigt at arbejde sig gennem sine følelser.

Sorg–reaktioner:

Kan være angst, stærke minder, søvnforstyrrelser, ændret forhold til mad, koncentrationsproblemer, konflikter med omgivelserne, tristhed, længsel og savn, vrede og opmærksomhedskrævende adfærd, skyld, selvbebrejdelse og skam, skolevanskeligheder, fysiske gener (mavepine, hovedpine o.l.), regressiv adfærd, social tilbagetrækning, fantasier/fabuleren, personlighedsforandringer, fremtidspessimisme, spekulationer over årsag og mening, vækst og modning.

Litteratur og materialer

Andersen, Knud Erik: Døden
Dyregrov, Atle: Sorg hos børn
Dyregrov, Atle: Børn og traumer
Finger, Gertraud: Børns sorg. (Forfatteren viser, hvordan børn og unge bearbejder sorg, og hvordan man kan hjælpe dem med det. Henvender sig til professionelle og pårørende til børn i sorg).
Grønbeck, Christine og Holm, Klavs: Når børn mister (fra Børns vilkår)
Jacobsen, Anne: Kan man dø om natten?
Jacobsen, Anne: Børn og sorg
Jacobsen, Anne: Alting har sin tid
Schwartz-Hansen, Anni: Jeg savner dig. (Om sorgarbejde blandt unge, der har mistet mor eller far. Bygger på 89 unges erfaringer)

Børnebøger:

Brandt, Hanne: Den blå cykel
Fløe, Jeanne: Farvel mormor (Fotografisk billedbog)
Gydal, Monica: Sådan var det da Oles far døde
Justesen, Hanne: Rasmus og himlen (God oplæsningsbog for mindre børn)
Kaldhot, Mariet: Farvel Rune (Sara og Rune leger ved søen. Rune drukner. Smuk billedbog)
Leth, Wivi: Engle græder ikke
Lilmoes, Anne: Anna og Engel (12 årige Anna erkender, at hun skal dø. Vi følger hende de sidste 7 dag og nætter. Skrevet for børn, der er bange for at dø)
30.17 Når dinosaurer dør – en vejledning til familier i forandring (Alle dødens aspekter. At personerne er dinosaurer giver en distance til emnet, så det ikke bliver for følelsesladet. God samtalebog for børn).
Nyttige telefonnumre:

Sognepræst Eigil Andreasen, tlf. 56 50 62 03, E-mailadr.: ean(at)km.dk
Familierådgivningen i Stevns Kommune: 56 57 57 57.

Kontakt

Stevns Friskole
Vemmetoftevej 6
4673 Rødvig, Stevns

 

Kontor : tlf : 5650 6870

 

Rasmus Englund, Leder Rasmus Englund Skoleleder

Heidi Ossipoff, Viceleder Heidi Ossipoff Viceleder

Lone Tipsmark, Sekretær Lone Tipsmark Sekretær

Tina Davidsen Sfoleder

Kontortider
Mandag 8.00- 14.00
Tirsdag 8.00- 14.00
Onsdag 8.00- 14.00
Torsdag 8.00- 14.00
Fredag 8.00- 12.00

Skoleleder og Viceleder træffes dagligt – 8.00 – 14.00, fredag indtil 12.00. Eller via mail.

Spørgsmål og hjælp angående intra, kontakt Michael på : it@stevnsfriskole.dk

Skolens Pedel : pedel@stevnsfriskole.dk

Sælgere modtages kun efter aftale

Bestyrelsens årsberetning fra 2015

Årsberetning fra 2015         (Generalforsamling, den 14. april 2016)

Endnu et år er gået på Stevns Friskole, og set i det brede perspektiv er der på lige fod med tidligere år sket mange forskellige ting.

Dog skal der heller ikke herske nogen tvivl om at 2015 har været det år, hvor nøgleord som

Ro

Stabilitet

Og dernæst udvikling

Har haft stort fokus i bestyrelsens arbejde.

At skabe ro og forudsigelighed er ikke lig med ”at blive en sovepude” – men for bestyrelsen har det i høj grad handlet om, at genskabe og bevare en arbejdsglæde og trivsel hos skolens medarbejdere, og vi i bestyrelsen har efter bedste evne gjort det ved at vise respekt og anerkendelse, og ikke mindst forsøgt at arbejde på vores banehalvdel.

Stabilitet var det andet nøgleord – og i denne sammenhæng skal ordet henføres til vores økonomi. Efter sidste års regnskabsaflæggelse, kan man vel uden at blinke sige, at vi var bagud på point. Det var en nødvendighed at sadle om – en stram økonomisk styring – var ikke til diskussion.

En ting er at sige at det er nødvendigt – en anden ting er at effektuere det i dagligdagen. Det er med stolthed, at vi i år kan aflægge et regnskab med et flot overskud på ca. kr. 200.000.

2015 blev året hvor Rasmus Englund blev ansat som skolens leder. Skolen står nu med et ledelsesteam, som kompetencemæssigt supplerer hinanden rigtigt godt. Stor tak for vores samarbejde – det har været en fornøjelse, at følge med hvordan I har været med til at omsætte skolens værdier ud fra de udfordringer dagligdagen nu engang bringer.

En god økonomi giver mere potentiale og muligheder for udvikling. Udvikling indebærer nødvendigvis ikke store forkromede innovationsforslag – men handler om at sætte skibe i søen, både på rette tid – men også de ”skibe” – som vi tror på er de rigtige for skolen – og det som fremtiden bringer.

IT / digitalisering – er blevet en del af vores dagligdag – og nærmest uvirkelig for vores børn, at de fleste af os er vokset op uden en ipad eller en mobiltelefon lige ved hånden . Denne udvikling om, at tilgå de fleste ting via en pc/tablet osv. – har også i høj grad fået indpas på skolen bl.a. Er der rigtigt meget af undervisningsmaterialerne, der kun udgives elektroniske eller også koster det flere penge at få bogudgaven.

Bestyrelsen erkendte derfor i efteråret, at vi ikke længere kunne følge med udviklingen indenfor indkøb af pc´er samt undervisningsmaterialer – og besluttede derfor at vi hellere ville bruge vores it-penge på en anden måde.  Med strategien fra ”Hardware til software” – blev det besluttet, at overbygningen og mellemtrinet ved en glidende overgang selv skal medbringe en pc i skoletiden. Ordningen trådte i kraft 1. januar 2016.

Et andet emne, som har været drøftet i bestyrelsen – og i princippet startede hos skolens personale – er ”branding” – et mål er, at skabe en mere åben skole – dvs. ikke kun en skole, der bruges til undervisning i dagtimerne – men også for øvrige på andre tidspunkter. Så det har været dejligt, at se, hvordan skolen (særlig Rasmus) har formået, at åbne skolen op til afholdelse af diverse workshop, borgermøder o.l.

Vi har også traditionen tro haft arbejdsdage (lørdage og søndage) samt rengøringsdage. Stor tak til de forældre – der til disse dage yder en stor indsats til glæde for os alle (udover at skolen forskønnes, og vi økonomiske begrænser udgifterne – giver det også et fællesskab på tværs).

Men også tak for de mange ting I som forældre gør i hverdagen, støtte op om de projekter lærerne igangsætter ved bl.a. at medbringe diverse ting, bage en kage m.m.

Skolen er en virksomhed – en arbejdsplads. Uden jer forældres interesse og bevidste valg om, at jeres barn/børn skal gå på Stevns Friskole eksisterede vi ikke. Men en god skole skabes ikke kun af vores valg – den eksisterer også fordi vi har en personalestab, vi kan væres stolte af.  En stor tak til alle for jeres store engagement – I har fingeren på pulsen, I ved hvornår historiske læreformer stadig virker – og hvordan vi udvikler for stadig at følge med samfundets hastighed. TAK.

Som formand vil jeg også takke de øvrige bestyrelsesmedlemmer, tak for tilliden – og for jeres arbejde i det forgangne år. Det glæder mig meget, at I alle har valgt at ville genopstille – det vidner for mig om interesse for at ville skolen ikke kun for jeres egne børn, men for bredden. Når det så er sagt – så kan jeg også kun opfordre andre til at stille op til bestyrelsesarbejdet – eller til at give en hånd med i andre sammenhænge i dagligdagen, nye ideer eller til de projekter vi arbejder med – Byd meget gerne ind.

 

Annette Kjær

Formand

14/4-2016

Bestyrelsens årsberetning 2014

Beretning 2014

 

Ikke lang tid efter sidste generalforsamling nemlig den 1. april 2013, trådet lockouten i kraft, den varede i 4 uger og kom som, I også oplevede, til at påvirke Stevns Friskole. Det betød at en del undervisningstimer ikke blev afholdt som skemalagt. Næsten de fleste klasser for dette skoleår har haft flere timer, for at indhente de manglende undervisningstimer.

 

Lockouten var heller ikke lige den start vi havde regnet med, når vi for første gang skulle havde 9. klasses elever til folkeskolens afgangsprøve. Dette kunne også havet givet tanker til nogle bekymringer, disse bekymringer, var der dog ingen grund til. Idet lærerne med megen ro og stor overbevisning, førte vores elever op til prøverne. Eleverne tog folkeskolens afgangsprøve med stor sikkerhed og fik et rigtig flot resultat.

 

Det har været et år med mange møder i bestyrelsen, både af de gode slags og de mindre gode slags. Der har været gode og konstruktive møder hvor der har været drøftet værtskab, kommunikation, kreativitet og værdier. De værdier som bestyrelsen vægter som være de væsentligste for Stevns friskole er:

 

  • Forpligtende fællesskab

 

  • Plads til den enkelte

 

  • Dannelse

 

Af de mindre gode møder, var hærværk episoden i den nye bygning.

 

Der er ske nogle ændringer for det igangværende skoleår f.eks. startede

skoleåret med, at morgensamlingen blev rykket frem til kl. 8.15, og det er rigtig dejligt at se, at så mange forældre og nogle gange bedsteforældre deltager. Morgensamlingen med morgensang bliver vægtet meget højt på skolen og det ville være dejligt at se endnu flere forældre og bedsteforældre til morgensamlingen, så indkøber vi gerne endnu flere sangbøger.

 

For næste skoleår, skal alle elever på lejrtur med minimum 1 overnatning, og hvert andet år skal hele skolen af sted på lejrskole sammen. Der vil stadig være en udlandsrejse på minimum 5 dage i løbet af 7 – 9 klasse.

 

Vi har nok alle hørt rigtig meget om de nye arbejdstidsregler for lærerne og den kommende folkeskolereform. i.h.t. arbejdstidsreglerne mener bestyrelsen ikke at 8-16 tilstedeværelse for lærerne er nødvendig, men at der skal være mere tid til skole/hjem samarbejdet og møder og længere samtaler.

 

Bestyrelsen har også snakket folkeskolereformen og som Stevns Friskole altid, har gjort, går vi vores egen vej. Vi skal beholde det der betyder noget for os styrke og fremme det f.eks. vi vil gerne styrke og fremme kreativiteten og give plads det spontane. Det betyder, at man som forældre ikke kan antage at ens barn har lave en side i matematikbogen hver dag, men så har de lave matematik på en anden måde. Hvordan skoledagen helt præcist kommer til at være for næste skoleår arbejdes der stadig med.

 

Arbejdslørdagen i september ændrede koncept, så vi stoppede med frokost ved et-tiden. Da det er vigtigt for bestyrelsen, at det ikke kun er arbejde, men at det sociale samvær på tværs af klasserne vægter ligeså meget. Ved at slutte med frokost giver det mulighed for, at man kan sidde lidt længere at hygge og sludre over den gode mad.

 

Anita har igen lavet et rigtig stort arbejde med fondsansøgninger og vi har modtagne fondstilskud fra Nordea-fonden på 50.000 kr., Østsjællands Andelsvaskerifond med 20.000 kr., Friluftsrådet med 95.625 kr. og LAG-Stevns med 80.000 kr.

 

De modtagne fondsmidler skal bl.a. bruges til amfiteater, et shelterhjørne med multtoilet samt bålsted og bålhus. Projektet tjener to formål, et at skolen kan bruge området til udeundervisning, teater, koncerter og to at Rødvigs borgere, foreninger og turister, kan bruge området til f. eks en overnatning o. l

 

Der har gennem lang tid været snakket om idrætsfaciliteter i Rødvig og det er med stor glæde, at det endelig ser lyst ud og at der kommer en Multihal i Rødvig og så lige på den anden side af vejen. Det betyder, at vi kan få idrætsundervisningen tætter på og at børnene ikke skal transporteres med bus til en hal. Det åbner også for nogle muligheder, når vi skal lave større arrangementer, som kræver at vi er indendørs.

 

Jeg vil gerne sige tak til mine bestyrelseskolleger for et godt samarbejde og tak til Pia og skolens medarbejdere for det store engagement og for den indsats I gør hver dag for vores børn og for at gøre Stevns Friskole til det sted det er.

 

Her til sidste skal der lyde en kraftig opfordring til at stille op til Bestyrelsen. Det er et spændende arbejde, så stil op og vær med til at gøre en forskel.

 

Tina Hausmann Olsen

Formand